Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - For skole og hjem - Slotsbalsladder (Demokrat paa slotsbal)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad ,,lakeiernes blikke" angaar, saa maa vi tilstaa, at vi ikke
har for skik at vexle blikke med lakeier (det hører saa at sige med
til den sociale børnelærdom vi uvilkaarlig har indsuget, at saadant vilde
være hensynsløst mod værtskabet) saa den del af —c ’s paastande
skal vi ikke indlade os paa. Med hensyn til damernes nedringning,
saa ved vi alle og —e vist ligesaa godt sopi en af os andre, at det
er en gammel hævdet skik, en tradition vilde vi kalde det, dersom - e -
ikke havde saa meget mod det ord, at damer gaar nedringet paa bal,
og det ikke blot paa slötsbal, skjønt naturligvis skikken der oveiholdes
nøiere. .
Med den strengere, mer bevidste anskuelse, som mer og mer er
kommet frem i alle saadanne ting, er der i den senere tid begyndt at
gjøre sig gjældende en opposition mod denne skik som upassende og
for kvindeværdigheden saarende. Men det er saa langt fra, at denne
nye strengere anskuelse ei- ukjendt eller upaaagtet ved hoffet, at medens
det før nok kunde hænde, at en høihalset kjole kunde paadrage en
tilrettevisning alt saadant er jo forresten aflægse gamle historier —,
saa saa man paa næstsidste slotsbal ældre damer i hvide høihalsede
kjoler kun Iremkalde beundring og gaa ganske upaaatalt hen, og paa
sidste bal var for manges vedkommende nedringningen indskrænket til
et minimum, uden at det foranledigede nogen bemærkning.
Vi andre talte ogsaa en del om slotsballet, da vi havde været der,
men det var for at fortælle, hvor morsomt der havde været, hvor fest
ligt, smukt og straalende og Mt og behageligt tillige. Det var en
almindelig mening, at aarsagen til den behagelige stemning for en stor
del kom af den ikke alene høflighed og forekommenhed, men hjerte
lighed og venlighed, hvormed alle fungerende opfyldte sine pligter, det
var ikke som det var en pligt, men en fornøielse for dem at se alle
tilgode forhold, der nok kunde fortjent en bedre anerkjendelse end
den, at faa fanteord sammen med ,,lakeierne", der visselig heller ikke
fortjente det, da deres departement, opvartningen, sikkert intet lod til—
båge at ønske. -e— slutter sin opsats med følgende^kraftsentents:
„Storkritikeren Georg Brandes skrev nylig i en artikel om Hedda
Gabler i parenthes bemærket en i høieste grad misforstaaet og snob
bet artikel at nordmændene var et formløst og raat folk, vi havde
ingen traditioner, ingen adel og mer i samme toneart. Nei, Gud ske
lov for det, hr. Brandes! Det er da vor stolthed, at vi er fri for
det fanteri".
Nåar e— paa den maade affeier en stor forfatter og kritiker, er
det ganske naturligt, at hun kun har haansord for kongelig gjæstfrihed,
men paa den anden side var der vist mange, der ved den slutning
tænkte:
Er dette demokrati, saa gid vi havde aristokrati!
Nylænde, iste mai. 1891. 141
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
