Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Mænd af ære og kunstkritiken (g. n.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et maleri, skeier lidt til navnet henne i krogen, før vi udtaler vor dom?
Og, hvis navnet er f. ex. Thattlow modererer vort mishag til et: ,,Jeg
liker ikke dette saa godt som hans øvrige billeder.’-’ Eller, hvis navnet
er et ganske ubekjendt, dæmper vort glade bifald til et: „Aa ja,
ikke saa galt!"
Eller, hvis vi tar fat paa en bog af Ibsen f. ex., mon vi ikke da
taaler adskilligt, som vi ikke vilde taale i en bog af Laura Kieler?
Dersom f. ex. ,,Hedda Gabler" havde været skrevet af Laura Kieler,
hvor skulde ikke udtrykkene ,,dø i skjønhed", ,,vinløvi haaret" o. s. v.
været haanet ogsaa hos os og kanske pebet af! „Slige væmmelige
romanudtryk", vilde man da rimeligvis ha sagt, „kunde heller aldrig
andre end dameforfattere flnde paa !" Og man vilde glemt alt det store
i dramaet for at hænge sig i det smaa. Mens vi nu, nåar dramaet er
af Ibsen, mesteren, dramaernes konge, ganske naturlig glemmer en og
anden bagatel, som ikke netop tiltaler vor personlige smag, for de store
tanker, som, vi ved, det hviler i og er bygget over.
En bog af den, som man paa forhaand ved ikke endnu er mester,
maa derfor gjennemgaa en ganske anden kritisk skjærsild, før den
lægges paa hyIden.
Og hvilke er saa alle disse ,,store mangler", som der tales saa
meget om i „Mænd af Ære" ?
De er først og fremst, svarer man, at bohémerne, disse unge
literater i stykket, er fremstillet bare latterlige og plumpe. „Saa raat
taler de ikke", siger man, „selv om de er raa". „Saa raa og
slyngelagtige er de forresten heller ikke i virkeligheden", siger man.
Og dog har vi i danske noveller og romaner fundet skildret unge
mænd, der taler ligesaa ja meget raaere end disse og der er
ikke kommet nogen protest eller beskyldning for overdrivelse. Og her
i Norge har Garborg i sin „Mannfolk" git os et ganske klart lys over
hvorledes vore er. Desuden da Hans Jæger skrev sin bog da jub
led mange unge mænd i Kristiania: „De betragted bogen som et
evangelium" —!
Og saa skulde dog de unge herrer i „Mænd af Ære" være saa
rent for sort målet??
Efter min ringe mening bestaar manglerne i „Mænd af
Ære" mest i endel ydre ubehjælpsomheder. Hele stykket er mere som
et ypperligt udkast end et fuldfærdigt drama. Det er for lidet ud
ført, der kommer noget atbrudt og uroligt over det, især i første akt.
Saa er der ogsaa enkelte udtryk og talemaader, som falder unaturlige
her hos os, og som derfor synes uheldige. Man mærker paa flere
slige smaating, at forfatteren er en begynder i den dramatiske digtning.
Og dette kan „man" ikke taale minst af en kvinde.
* *
Nylænde, 15de mai 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
