Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Ogsaa noget om Hedda Gabler (F. B.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Egentlig vilde vi helst have, at I allesammen skulde være fri for
at arbejde
Det gaar ikke an desværre ; men saaTneget som muligt og saa
mange som muligt af eder skal være udenfor arbeidet. I er ikke
skabte til det.
Og de, som maa arbeide dem anviser vi nogle faa enkelte ting,
noget som det ikke er saa nøie med. Alt det andet kommer eder ikke
ved. Det tager vi paa os.
Hvordan ser kvinderne paa livet, helt fra de blir saa store, at de
begynder at se?
For de drømmer jo, de, som alle andre, i den tid kræfterne voxer
og oges fra dag til dag.
Drømmer de om, hvordan de skal bruge disse kræfter, naa et
eller andet maal ?
Netop om dette at slippe fri fra al anden virksomhed end den at
glimre, more sig, have det hyggeligt saa meget som muligt
Det maal, det resultat, de ønsker af det, er bare at tilbringe det
saa behageligt som muligt, saa længe det varer.
Hvad hjælper det egentlig, at man nødtvungen anviser nogle at
dem et eller andet arbeide, for at de kan tjene føde og klæder.
Kommer de i en stilling til verden, til livet, der kan tilfredsstille et
væsen med menneskelige tanker og følelser?
Kan det være et tilfredsstillende maal for et menneskes higen det,
enten at være henvist til at glimre og more sig, fordi der er penge
nok, eller ogsaa at faa tilladelse til seiv at tjene til livsophold, siden
det nu er saa uheldigt, at der ingen anden udvei er?
Mennesker er de allesammen. Det vil sige, de er fødte til at blive
mennesker.
I skal ikke tænke paa det. Helst ikke vide af det.
Prøv aldrig at blande eder i det! Det passer ikke.
Det taales ikke !
Saadan taler samfundet til den ene halvdel af menneskeslægten.
Det er ganske rart. Det virker ogsaa ganske rart.
Hvad drømmer de om i ungdommen?
I ungdommen pleier man drømme om at naa det høieste
Kvinderne gjør saa, de ogsaa
Det høieste
Det som samfundet sætter som det høieste, det drømmer de om.
Livet ligger föran dem.
Saaledes blir kvindernes livssyn forvrængt lige fra barndommen af.
Kommer deres evner til nogen fuld anvendelse paa den maade?
Det kommer ikke her an paa gift eller ugift, begavet eller ubegavet.
Nylænde, 15de mai 1S91.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
