Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Ogsaa noget om Hedda Gabler (F. B.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De har faaet menneskelige evner. Evner til at deltage i det arbeide,
som maa til, og som uafladelig paagaar i denne ufuldkomne verden,
Derfor øver samfundet uret mod alle kvinder, baade de begavede
og de ubegavede, baade de gilte og de ugifte, saalængc det ikke kvæ
ver kvindernes deltagehe i arbeidet.
Hvad det her mest kommer an paa, er ikke at der aabnes fri
adgang til lærdom, til livsstillinger for kvinderne - dette er nok nød
vendigt, men det er langtfra nok. Det vigtigste er, at kvinden lærer
at se sig seiv og sit forhold til verden paa en anden maade end hidtil
Samfundet maa lære hende det. Det maa stille som maal for
hende ikke det at glimre, gjøre lykke og have det hyggeligt men
at arbeide.
Samfundet maa drive hende til arbeide, ikke ved en tilladelse, frem
tvungen ved økonomiske vanskeligheder, men ved et krav, som det
stiller til hende, ene og alene fordi hun er menneske.
Trykket af et saadant krav, af det ansvar, det paalægger, maa til
for at de menneskelige evner for hvert individs vedkommende kan
drives til en saa fuld udvikling, som de ydre forhold i hvert enkelt
tilfælde gjør det muligt.
At dette er sandt for mændenes vedkommende, har længe været
anerkjendt. Derfor indprentes det mændene helt fra de er børn, at
samfundet har saadant krav paa dem. Det er deres pligt at vie sine
evner til samfundets tjeneste.
Det samme maa indprentes kvinden; først da, vil ogsaa hendes
evner naa fuld udvikling. Ikke bare evner til at læse og lære og til
at arbeide i praktiske gjøremaal, men først og fremst hendes evne til
at forståa livet, sende sit blik saalangt ind i det, som de ydre forhold,
hvori hun er stillet, tillader.
Først da, nåar hun opfatter sit arbeide som svar paa samfundets
krav til hende, vil hun omfatte det med kjærlighed.
Hvor ydmyge og føielige kvinderne end er ja hvor villigt og
gjerne de tager imod stillingen som luxusgjenstand. Det hjælper ikke.
Disse rebelliske evner, der kræver arbeide. Denne rebelliske men
neskebevidsthed, der kræver sin pläds i verdenshusholdningen.
Dette som oftest ubevidst utilfredsstillelse er det, som gir
sig udslag i al den mærkelige, planløse, ustadige, næsten viljelöse
virkelyst, adspredelsestrang og ondskab, som vi kjender igjen som
specielt kvindelig.
For første gang er dette ført frem for os kunstnerisk skildret i
Hedda Gabler.
Først da vil hendes aand, menneskeaanden i hende, tilfredsstilles.
Noget andet, som kan tilfredsstille den, findes ikke.
Deres evner, deres menneskebevidsthed rebellerer.
Nylæncie, 15de mai 1891. 155
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
