Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Kvindestemmeretsmødet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjennem fordringen og ordlyden her rammes sägens kjerne. At
norske borgere udelukkes fra at udøve sine borgerrettigheder blot paa
grund af sit kjøn, det er det vi klager over. De kvinder, som idag
opfylder grundlovens stemmeretsbetingelser, findes blandt de skatte
ydende kvinder, men om den dag kommer, da stemmeret ikke længer
er afhængig af skat eller stilling, men af selvhjulpenhed, saa folger vi
igjen med samme krav: stemmeret for kvinder, som opfylder grund
lovens stemmeretsbetingelser, det vil sige, stemmeret for kvinder paa
samme betingelser som for mænd.
162
Der er de mænd, som har villet forskyve dette stærke fundament
for vort arbeide, har villet vi skulde koble vort krav sammen med
deres egne politiske, men enhver som vil se, kan se, at blot som vi
stiller kravet, nåar vi frem til principet. Dette er hvad vi som kvinde
sagskvinder maa kjæmpe for og anse som den allermest paakrævede
stemmeretsudvidelse. Og vær sikker paa, skal vi nogengang naa stem
meret for alle kvinder, saa er dette den eneste lige linje og altsaa den
korteste vei ogsaa til det maal.
Og jeg synes ogsaa, at tanken paa dette, at vi udelukkes paa
grund af vort kjøn maa være skikket til at reise vor kvindelige følelse,
saa vi kommer frem og kræver samme borgerret som mænd Vi deler
jo saa meget andet med mændene. Vi maa arbeide for vort livs
ophold som de, vi maa betale vore skatte ligesom de, og forbryde.r
vi os mod de love, mænd har givet saa straffes vi ligesom de;
men er der tale om at være med og stemme paa lovgiverne saa
er vi alle som en negtet det paa grund af vort kjøn, saa er vi pariaer.
Men skammen for dette bærer vi kvinder seiv, saalænge vi ikke
kræver vor ret og arbeider for vor sag I Alvilde Prydz’ nylig ud
komne udmærkede bog: „Paa Fuglvik", udtales etsteds: „Kvinderne
er ynkelige, de har ikke hvad det usleste mandfolk har med sig fra
barnekammeret. De har ingen respekt for sit kjøn".
Dette faar vi vist erkjende er sandt i stor udstrækning. Gid det
nu ikke vil ramme os ogsaa paa dette omraade, hvor vi har begyndt
godt. Gid kvinderne vilde lægge smaabetænkeligheder og smaaind
vendinger tilside og forsøge at se sagen samlet og stort og forståa,
at det er en æressag. Og ser vi først, det er æren det gjælder, saa
føler vi vel ogsaa, at den er offere værd. Det er ikke livet der fordres,
det er lidt af vor ro, af vor ligegyldighed ; det er noget af vort arbeide,
af vort arbeides frugt vi maa give.
Om man saa trods vort arbeide negter os vor ret ja saa blir
skammen alene andres, ikke vor. Men jeg har nu den tro, at nåar
vi rigtig forstaar at respektere os seiv, saa vil mænd ogsaa om
ikke strax, saa dog tilsidst komme til at respektere os, ikke paa gam
meldags forloren humbugvis, men i gjerning og sandhed.
Nylænde, iste juni 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
