Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Kvindestemmeretsmødet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nes flertal var. socialister, mon de saa vilde spørge kvinderne, den ene
halvdel af menneskeslægten, om de vilde finde sig i en socialistisk
samfundsordning! Kan neppe tro, at socialisterne vilde være saa hen
synsfulde mod kvinderne.
Sæt nu, at afholds- og forbudspartiet udover landet det skal jo
være mægtigt sæt, at det kom og sa; vi vil hjælpe kvinderne til
stemmeret for derved at vinde større indflydelse Mine damer! Man
kan ha meget tilovers for afholdssagen, men at kjøbe sig stemmeret
med at bli afholdskvinde, det vilde jeg finde uværdigt.
Den retning, som vi betegner med navnet bohemen, var engang
svært ivrig for kvindernes rettigheder. Bohemen havde nok sine grunde.
Siden den blandt kvinderne ikke fandt den ønskede forstaaelse for sin
prædiken fri kjærlighed, har den valgt at reagere mod kvindesagen og
er naturligvis ogsaa imod kvindestemmeret.
Jeg har hørt folk sige, det kan ikke nytte at gi kvinderne
stemmeret, de vilde kun gaa i presternes ledebaand, Lars Oftedahls
parti vilde faa for stor tilvekst. Men saa har jeg hørt andre igjen
sige: at kvinder, der forlanger stemmeret, maa være fritænkere, folk,
der vilde stemme for digtergage til Alexander Kjelland, vi tør der
for ikke være med paa at støtte stemmeretssagen. De ser altsaa, mine
damer, at der er dem, der vil sætte vor stemmeretssag i forbindelse
med det religiøse.
Men vi kvinder ved, at nåar vi nu forlanger stemmeret, saa er det,
hverken fordi vi er høire- eller venstresindet, socialister eller ikke-socia
lister, afholdsfolk eller deres modstandere, kristne eller fritænkere, men
fordi vi er kvinder. Og nåar vi vinder stemmeret, vil vi forbeholde os
retten til seiv at vælge, om vi vil gaa med høire eller venstre, om vi
vil være mod socialisterne eller med dem, mod afholdssagen eller for
den, bohémer eller hanskedamer, fritænkere eller kristne! Vi vil ikke
kjøbe os stemmeret med at binde os til noget parti, vi vil staa frie.
Og det bør alle de, der arbeider for kvindestemmeret vide, at de arbei
der for en sag, der er hævet over partier. Kvindesagen kan ikke slaaes
sammen med nogen partisag. Den tilhører alle partier; thi vi kvinder
tilhører alle partier, alle stænder! Vi kan ikke gi vor sag noget parti
i vold, men vi er nødte til at ta imod hjælp, der hvor den bydes, enten
den saa kommer fra høire eller venstre. Og vi er taknemmelige mod
dem, der vil hjælpe os, med hvad navn de saa end vil kalde sig. Der
er bare den ene ting, vi protesterer mod, at noget parti vil ta vor sag
i sit partis tjeneste.
Og vi kvinder, som staar sammen her, lad ingen partistridigheder
eller partihensyn skille os. Vor sag, stemmeretssagen, den bunder
dybere og nåar høiere end nogen anden, som der i dette øieblik kjæm
pes for i den ganske verden.
Nylæncle, iste juni 1891. 167
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
