Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Kvindestemmeretsmødet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„ Vi skatter hende ganske andeiiedes end de mænd, som i heiden vur
derer hende saa høit som sig seiv". Og saa gaar de gode herrer
fra dette røgelsesalter igjen ud i det praktiske liv gudinden blir
selvfølgelig siddende igjen i helligdommen. Og vor gode stads borger
mester for at tåge et eksempel sætter sig ned og skriver en
bekjendtgjørelse, dat. Iste april 1891 (jeg har den her i min haand),
en bekjendtgjørelse, i hvilken han i anledning af de fqrestaaende valg
opfordrer „de af stadens indvaanere", der ikke har aflagt ed til kon
stitutionen, til at møde i byretten osv. De skal medbringe sine betalte
skatsedler paa 800 kr. og derover osv. Hvor skulde ikke, mine damer,
den gode mester gnide sine øine, hvis stadens ,.indvaanere ’ ogsaa
mødte op i skikkelse af kvinder med kvitterede skatsedler paa 800 kr.
og derover i hænderne ganske almindelige, praktiske indvaanere:
forretningsfolk og haandværksfolk eller slige som jeg osv., men ind
vaanere med skjorter, kvinder altsaa!
sig ud fra de fire vægge eller hjemmet, ud til samfundet, ud til det
offentlige liv som knoppen der blir til blomst. Man trænger disse
kræfter derude i alt dette kommune og statsvæsen: fattigvæsen, skole
væsen, kirkevæsen, politivæsen, fængselsvæsen, krigsvæsen, lovgivning,
forretningsliv osv. osv. Ja vi siger: først derude kan disse kræfter ud
folde sig til blomst, til gavn og velsignelse for det store hjem, samfundet.
172
Sandelig vi er ikke sat her i verden for at elske og arbeide for
os seiv og vor egen arne alene. Der er ogsaa et andet og mere vidt
rækkende krav stillet til os. Paa det peger tydelig nok næstekjærlig
liedcns store bud. Og for dette tør ingen sand mand eller kvinde være
blind og døv.
Det er uhyggeligt derude i det offentlige liv, fortæller biskop Heuch
os. Og det er rimeligt nok, nåar hjemmenes skabere ikke er derude,
„ikke saa meget som en gammel barnepige engang!" Men vi skal
komme engang I gode herrer, om I ikke endda har sat stemmeret for
kvinder paa eders valgprogram, hverken høire eller venstre. Vil I der
med, I herrer høire og venstre, fortælle os, at vor sag ingen partisag
er, saa er det sandt. Vor sag er af den betydning, at den rækker op
over partierne, derfor kan ogsaa om den samle sig venstre og høire,
højre og venstre uden partihensyn.
At høire ikke har sat stemmeret for kvinder paa sit program, kan
forklares af deres repræsentanters holdning i stortinget under sägens
’behandling, skjønt det jo langt fra kan forsvares. Og saa er der noget
andet med høire. De indtar endda en særstilling ligeoverfor kvinderne.
De har deres talsmænd ialfald endnu sit alter for det gamle
kvindeideal. Om det svinger de sine røgelseskar under hymner som
f. eks. denne af biskop Heuch: „ hun har en følelsernes finhed
og en stemningernes rigdom og en hengivenhedens evne."
Nylænde, iste juni 1S91.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>