Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de juni - Hvorledes Stanley tvang en afrikansk kvinde til lydighed (Ellen Barthelle Dietrick)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mod sin ægtemand! Intet under, at saa lovlydig en mand, som
vor fromme Stanley, straks undertrykte endog den svageste manneske
lige følelse af sympati mod en saadan rebel. Det er jo ikke saa længe
siden, saadant oprør var straibart for loven. Vor diktator over Afrika
kalder Emin til sig og konfererer med ham, om hvorledes oprøret skal
undertrykkes og faar tilsidst fastsat betingelserne for dette forvildede lams
tilbagevenden til sin herre og hyrde. Med stor høimodighed udtalte
Stanley, at det skulde tillades hende at lortsætte med at tjene sit livs
ophold, og at hendes egen personlige eiendom ikke skulde fratages
hende, og han vilde ikke »samtykke i", at hun skulde blive slaaet og
mishandlet; men nåar disse betingelser var antaget, vilde han, at hun
skulde være tvungen til „at opfylde sine ægteskabelige forpligtelser".
Et følgeværdigt eksempel. Faa altid ulven til at „samtykke i", at for
fremtiden vil den ikke skade lammet, saa kan du trygt overlade den
svage til den stærkes ømme omsorg. Efteråt have faaet tingene godt
arrangeret paa denne maade, fortsætter Stanley:
Hvad for noget! Nu det maa man sige er utaknemmeligt, for
ikke at sige hovmodigt. At blive tilladt at tjene sit eget livsophold,
og faa lovens medhold i, at man ikke skal bankes hvad mere kan
en hustru ønske sig? Og vil denne skrøbelige kvinde trodse den mæg
tige vilje, som saa sejrrigt har pisket og skudt sig sin vei frem gjen
nem Afrikas kraftfulde mænd? Bort med slig en tanke! Den store
Stanley laante ikke øre til dette lidenskabelige afslag, men gav koldt
sin befaling til ægtemanden: „Tag hende til dig Mohammed", og han
fortsætter :
„Manden befalede hende at gaa til deres hus, hvilket hun koldt
afslog. „Hun skal gaa til dit hus nu", sagde jeg. Mohammed strakte
ud sin haand mod hende, men hun puffede den vredt tilside. „Aldrig,
aldrig nei aldrig!" raabte hun vildt, mens de skjønne gazelleøine
skjød glimt af vrede.
lig betaling i klæder, som ikke før blev udbetalt hende, før hendes
mand tog det fra hende og slog hende. Paa sin bøn havde hun
180
faaet Emins beskyttelse mod manden!"
nævnte betingelser for hende, ord for ord. Da hun hørte dem,
drog hun det hvide muslin fra sit ansigt, og jeg saa hun var i
besiddelse af en overordentlig skjønhed Det reneste Cairo-ansigt
med prægtige, store, sorte øine. Rummet fyldtes med vellugt fra
hendes pletfrie hvide muslinklædning. I hele Afrika havde jeg aldrig
seet noget, som kunde maale sig med hende. Efter at betingelserne
var blevet oversat for hende, raabte hun heftig: Aldrig, aldrig,
nej, aldrig!"
„Kvinden blev derpaa kaldt frem, og Pascha översatte de oven-
Nylænde, 15de juni 1S91.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
