Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - For og imod (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
vogtere har med bibelen i haand overdynget den med raahed.
Vi kjender dem fra den gang, da Norges kaarne ifjor havde sagen
for sig den eneste gang de alvorlige mænd har værdiges at
befatte sig med denne ubetydelighed. Vi hørte disse beskyttere af
hjemmet, som lod, som om de troede, at lasteme kunde udøves,
uden at noget hjem rammedes, nåar bare deres eget blev skaanet.
Vi har hørt beskytterne af kvindeligheden, som finder samfundet
saa hyggeligt, nåar der bare prækes moral for kvinderne, og
arbeiderdøtrene kan nedtrampes paa kjærlighedens alfarvei under
lovsange til dyden. Vi har hørt ogsaa disse, som staar ved bred
derne og lodder tidens strøm og skal passe paa, at udviklingen
ikke gaar for fort. De er, som bekjendt, udviklingens specielle
fortrolige, idetmindste fører de den altid i munden og lægger den
i veien for enhver god sag Og det gjorde de ogsaa her. Disse
gradvise udviklingsmennesker er de inderligste venner af kvinderne
og kvindernes sag naturligvis. Men der havde endnu ikke været
lidt nok. Lidelserne var endnu ikke modne nok. Forbi dem gli
der kvindeskjæbner paa tidens strøm ansigter stivnede af grub
len, af tankernes endeløse gaaen i ring om hint ene punkt. Men
hvad bryder disse udviklingens hyrdedrenge sig om stumme smer
ter? Først nåar raabet blir truende nok til, at de kan føle den
dunkle angst for sine egnes livslykke fare gjennem sine nerver,
da kan det hænde, de faar et nyt livssyn, og udviklingen kan
maaske for engangs skyld komme til at gjøre for faa knobs i timen.
Vi hørte ogsaa statsmændene af den gamle ridderlige skole.
Vi har hørt dem tale med ufølsomhedens foragt. Fra minister
bænken argumenterede man mod kvinderne med øgenavne uden
en anelse om at have opført sig anderledes end som gentleman
og statsmand. Og vi har hørt forkynderne af barmhjertighedens
evangelium, som ikke fik slukket sin tørst efter sägens fornedrelse,
før de blandede citater af St. Paulus med sprogets raaeste ord.
Fra samfundets spidser har en stormbølge af nedværdigelse og
latterliggjørelse skyllet ind over denne sag.
Der har været saa underlig tyst om denne sag, thi ingensteds
har mænd og mænds samfund syndet som i dette stykke, i intet
forhold er følelsen for retfærdighed dybere krænket. Faa har lyst
til at tale, for de fleste ved med sig seiv, hvilke hemmeligheder
her gjemmes. Selve lidelserne og forurettelserne er af dem, som
lægger laas om munden, som bringer den forstødte til at trække
sig tilbage og forbløde i reden. Og menneskene ryster vantro
paa hovedet og ber om fred. Men, jo dybere denne uret gaar,
jo dybere tag tar den ogsaa i menneskers følelse. Den gjennem
risler sindet med desto dybere smerter og dybere haab. Der gaar
Nylænde, iste juli 1 891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
