Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Smaasnak om bøger udkomne i vinterens løb (af M. S.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tider og deres raster, som for deres tärer. Farerne er rigtignok mange
gange saa store, at man formelig trænger tit at klynge sig til den
tanke under læsningen: De kom fra det, det er et faktum, at de lever
og lever vel og alligevel er det mange gange, saa man mister
pusten af angst paa deres vegne.
232
Vi skal saaledes minde om snestormen i teltet, kjælkeagningen med
seil, for kun at nævne lidt af det farefuldeste, og som et mønster paa
beskrivelse ankomsten til Godthaab og det første syn af menneskene
der. Det er et helt lidet maleri.*)
Under baadfarten gjennem drivisen blandes sympati og spænding
med et nag: Et godt skib, som de seiv raadede over, kunde fritaget
dem for dette! og man mindes igjen, hvad der i sin tid vakte saa
megen forbauselse for at bruge et mildt ord —: Med hvilken inder
lig koldsindighed og ligegyldighed, uberørt af nogen følelse af ansvar
for denne kjække ungdom, de som havde pungen og magten, lod Nan
sen og hans ledsagere drage afsted paa deres eventyrlige færd uden
hjælp og uden støtte. Det er vel under indtrykket af dette og af et
slags samvittighedsnag, at stortinget har været saa frikostigt mod Nord
polsexpeditionen.
Nansens bog bekræftede hos os et indtryk, som vi alt havde faaet
af daaden, og som vi vist ikke er alene om : Den er som en opreisning
for den unge slægt: Man havde faaet saadant et underligt indtryk af
den norske ungdom. Bohemen og dens mangfoldige aflæggere havde
gjort sig saa bred. Det var som om man fra alle sider vilde paatvinge
os, at der var kun sædelige eller rettere, usædelige spørsmaal, at
livets maal og indhold laa der. Det var, som ungdommen laa nede i
en mørk kjælder og grov i smudset efter livets gaade. Saa kommer
denne daad og bringer frisk luft og sundhed og løftning, viser, at dei
er magt og mod og daadskraft i de unge, og peger hen mod og river
ungdommen med paa høie, lyse, fjerne og upersonlige maal.
Det var en tilfældighed, at vi læste Garborgs Kollbotnbreve lige
efter Nansen, Paa ski over Grønland, men indtrykket var slaaende.
Der kan ikke tænkes en større modsætning, end mellem de to forfattere.
Garborg er ligesaa nervøs, ængstelig, sygelig, som Nansen sund, modig,
normal. Iet ligner de hinanden : kjærlighed til naturen og evne til at
fængsle læseren. Om det kunde være uretfærdigt mod andre, at sige,
at Garborg skriver bedst af alle norske forfattere, saa er det i alt fald
vist, at ingen skriver bedre. Garborg er ikke digter i egentlig forstand,
*J Os förekommer det, at bogen i kunstnerisk henseende, som komposition, havde
vundet, om skiløbningens historie og ligesaa de forrige expeditioners historie, var
Bat som bilag tilsidst, Midt inde i bogen afbryder de fortællingens traad og skader
jnteressen,
Nylænde, iste august 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
