Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Smaasnak om bøger udkomne i vinterens løb (af M. S.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ville danne andre efter sig seiv, netop ligeoverfor dem, som han elsker,
fordi de ikke er som han.
Bratts følelser for Johnston er sammensat af behag, tiltrækning,
beundring, misundelse og lyst til at protegere og beherske. Han kan
erkjende, beundre og nyde Johnstons nedarvede og medfødte gratie og
overlegenhed, dette lykkebarnets eiendommelige solskin, som omgir ham,
saalænge lykken endnu ikke er Johnston mer gunstig, end at Bratt kan
proiegere ham og føle sig som den, der løfter ham og hjælper ham
verdsligt. Saalangt og ikke længer. Og dog kommer omslaget ikke
direkte fra misundelse, men og dette er i al sin simpelhed og natur
troskab og lighed med livet et rent genialt træk misstemningen lister
sig ind paa Bratt ved en indbydelse, han ikke fik. Han blir ikke
buden til Johnston sammen med stiftamtmanden thi for Johnston er
ikke en stiftamtmand nogen mærkelighed. Her er omslaget. Og det er
saa mieget mere sandt og psykologisk, fordi det er fulgt af og ind
blandet med tilbagefald til den gamle fortryllelse og med kamp fra
bedre følelser.
Det kapitel, hvor Bratt gaar og venter paa indbydelsen, som ikke
kommer, er et mesterstykke af realistisk kunst; man synes, man hører
grinden knirke og vognene rumle, og ligesaa mesterlig i sin fine men
neskekundskab er afsløringen af den metamorfose, som under denne
venten og denne skuffelse er foregaaet i Bratt. Under denne har de
onde magter faaet tag i ham. Johnston er blevet en anden for ham.
Det ved Johnston, som før var hans glæde, er nu blevet ham en för
argelse, og karakteristisk er det lille udbrud, der som i et glimt røber
for søn og hustru, hvad der er foregaaet inden i ham: „Han har nu
aldrig tabt noget paa den distraktionen heller," og: „Fin mand har
store svagheder, store svagheder."
Bratt viger tilbage for den egentlige forbrydelse; han redder, da
det kommer til stykket, Johnstons skove fra ildebrand, lar dem ikke i
stikken, som han kunde gjort, og som han følte sig fristet til; men
den sjælelige forfølgelse er desto intensere Han vækker hans tvivl om
hans egen retskaffenhed, og den tvivl tar under uendelige sjælepinsler
livet af den fine samvittighedsfulde mand. Det er et mord uden mor
dets ansvar. Samvittighedsnagene, som ved Johnstons død ikke kan
holdes borte, døves i trodsige slængeord mod den afdøde. Misundclsen
overlever baade døden og samvittighedsnagene.
Ikke alt i bogen er saa ypperligt, som dette forhold. Ved siden af
Lies finhed og genialitet, er der Lies forunderlige klodseri. Malerens
breve f. eks. er omtrent ligesaa skruede, som Inger Johannas i Familjen
paa Gilje, og forholdet mellem de to unge er vel intenst og kraftigt og
konsekvent med deres karakter, men kjærlighedens evne til at smelte
Nylænde, iste august 1891. 235
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
