Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - For skole og hjem - Om barnestel (af en mor)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
Flaskens indhold var komelk og kogt vand og sukker, i forholdet nøi
agtig efter Ammons bog.
Men denne herlighed varede ikke længe. Dagen efter slog der ud
et rødt, hidsigt udslet paa barnets ben, og dette blev værre og værre
„af komelken", oplyste man mig! Graatende af fortvilelse raabte
jeg: „Hvorfor var der da ingen som sa mig, at komelken kunde skaffe
slig elendighed, da jeg begyndte med den! Hvad skal jeg nu
gribe til?"
Saa fik barnet ogsaa stærk mavesyge hvad nu grunden kunde
være og de stakkars smaa ben blev aldeles ildrøde, og der var en
uro og skrig, som var grusom. Dertil kom, at barnet nu ikke mere
vilde vide at den smule melk, det kunde faa hos mig, fordi flaskens
indhold strømmed saa meget lettere og rigeligere. I min uerfarenhed
havde jeg ogsaa sat et altfor stort hui paa mundstykket.
Men saa en dag som jeg var hos en tante for at søge raad
traf jeg paa en ganske tremmed dame, som for ikke længe siden
havde faat tvillinger. Mit ivrige spørgsmaal blev naturligvis straks:
„Har De seiv nok melk til begge? Eller hvad gir De dem?"
Endda den dag idag velsigner jeg denne tvillingmoder, som lærte
mig at finde en næring, der passed ogsaa for mit barn.
„Jeg bruger at koge tyk havresuppe", sa hun, „saa tyk, at skeen
næsten staar i den, efter at grynene er silt af; og denne blander jeg
med nysilt kogt melk, lige del af hvert. Dette faar de paa flaske,
skiftevis med melk hos mig".
Det første, jeg gjorde, da min lille pige (efter flere dages diæt med
risvand) var biet fri for mavesygen, var at koge havresuppe efter den
undervisning, jeg havde faat, og ikke kan jeg beskrive min glæde, da
endelig denne næring passed Ingen daarlig mave mere, ingen daarlig
hud ! Barnet vokste og trivedes og blev slærkt og sundt som en
liden kjæmpe.
Rigtignok vilde det ikke vide af melk hos mor mere, saa den
glæde maatte jeg ta farvel med; men nåar alt andet var godt og vel,
maatte jeg jo dog være hjerteglad; og mine oprevne nerver kunde
igjen begynde at komme sig til ro.
Hvorjor lærer ikke vi kvindemennesker ordentlig det fag, som skal
bli vor vigtigste livsgjerning ?
Og nåar jeg senere fortalte mødre og gamle tanter om alle mine
gjenvordigheder, smilte de og sa saa venligt: „Ja det første barnet,
det blir prøvekluden det! Ikke sandt, Thinka, det husker vel du og
det, hvor mange taarer den første har skaffet os, førend vi lærte det
rette stel! Aa ja! den første faar nok bli bare en prøveklud".
Men den tanke, som med stor magt tog mig elter dette, var:
Nylænde, 15de atigust iSøf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
