Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Indledningsforedrag i diskussionen om kvindesagen ved mødet i Seljord august 1891 (af fru Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
derfor ikke mindre taknemlige mod Stuart Mill for det store arbeide,
han udførte for os.
258
Nåar en stor tanke opstaar, nåar en stor reform skal gaa igjen
nem, saa gaar det jo altid saa, at den i begyndeisen kun gribes af de
enkelte, medens den haanes og spottes af massen. Ved sin egen sand
heds magt erobrer den saa flere og flere sind, til den en vakker dag
er biet modesag, anerkjendes som sandhed seiv af spidsborgerne.
Saa langt er endnu ikke kvindesagen kommet, den staar endnu paa
haanens og spottens standpunkt, ialfald for den spidsborgerlige del af
samfundet. Man hører det hver dag omkring sig; man ser det i
aviser, som med fryd gir smaa hib til den kjedelige kvindeemanci
pation; man ser det af de meget læste og høist middelmaadige roma
ner, især engelske og amerikanske, hvor den emanciperte kvinde altid
er karikaturen, og hvor heltinden er udstyret med alle de yndige egen
skaber, som vi ved er kvindelighedens ideal, og som vi alle kjender
saa vel fra digtningens verden, medens vi rigtignok maa tilstaa, at
virkeligheden ikke kjender typen saa vel, men saa til gjengjæld er
righoldigere og interessantere.
Det er altsaa meget langt fra, at kvindesagen endnu er grebet af
massen, er biet en modesag. Men saa langt har den dog kjæmpet sig
frem, at enkelte sider af den holder paa at bli anerkjendt af mængden,
og at særlig de enkelte praktiske ting, som kvindesagsforeningerne
rundt omkring i landene har faaet sat igjennem, har begyndt at vinde
anerkjendelse; og denne anerkjendelse ligeoverfor de praktiske resul
tater af vore bestræbelser, den gives ofte af mennesker, der er meget
heftige modstanderé af kvindesagens ide og det lader ikke til, at
det falder dem ind, at det dog er underligt, at et træ, der i deres tan
ker er saa ondt, kan bære frugter, som seiv de maa anerkjende
for gode.
Og saa er det meget langt fra, at alle vi, som arbeider for det,
vi kalder kvindesagen, at vi er enige om, hvad kvindesag er. For
enkelte er det hele spørsmaal f eks. kun et økonomisk spørsmaal, det
eneste, der er værdt at arbeide for, er de praktiske reformer. Lad os
arbeide for at gjøre kvinderne økonomisk bedre stillet, skaffe gift kvinde
eiendomsret, skaffe dem stemmeret, der opfylder stemmeretsbetingelserne,
se det er der mening i. Ja, der var ingen mening i, om det blev for
sømt, det er vi alle enige om, vi siger bare, at der sammen med
de praktiske reformer ogsaa maa gaa en reform i menneskers sind.
Det, Norsk Kvindesagsforening har udrettet her, vil kanske ikke regnes
for meget. Dens medlemmer har gjennem mange aar git ubemidlede
kvinder fri undervisning og derved sat en del unge piger istand til
seiv at tjene sit livsophold, den har søgt at skaffe kvinder adgang til
at oplæres som haandværkere, den har gjort hvad den kunde for at
Nylæncle, iste september 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
