Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Indledningsforedrag i diskussionen om kvindesagen ved mødet i Seljord august 1891 (af fru Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
faa kvindelige fagforeninger oprettet. den har bidraget til at faa den
offentlige prostitution afskaffet i Kristiania, Stemmeretsforeningen har
indgaaet til stortinget med petition om at gi kvinder, der opfylder
stemmeretsbetingelserne, stemmeret osv.
Men nåar de, som er vore meningsfæller her, vil indsnevre sagen
for os til kun at omfatte disse ydre reformer, da er vi dybt uenige
med dem. Ja, hvis der maatte vælges melleni det ene eller det andet,
saa kunde jeg for min part bedre gaa med paa, at kvindesagen kun
bestaar i at arbeide paa at faa menneskenes sind og tanker reformeret,
end i at faa de ydre goder saa vist som jeg synes, at indre frihed
er endnu mere attraaværdig end ydre. Sædelighedssagen, siges der,
har intet med den egentlige kvindesag at gjøre: det er en sag, som
mænd og kvinder kan diskutere, fordi det kan interessere dem begge
men kvindesag er det ikke. Er ikke det kvindesag, at mængden af
mænd endnu i tanke og opfatning staar ligeoverfor kvinden, som her
ren ligeoverför slavinden? Er det ikke kvindesag det, at mængden af
kvinder endnu akcepterer denne rolle? Er det ikke kvindesag, at for
mængden af mænd i teori ialfald, om de kanske ikke er saa kon
sekvente i praksis, fordi virkeligheden, livet træder regulerende til
men at for mængden af mænd kvinder kun eksisterer saa længe, de
er unge og vakre, at det snart i spøg og snart for alvor udtales, at
de gamle kvinder, de burde helst ikke være til? Er det ikke kvinde
sag, at mængden af kvinder seiv synes, at det er livet det at være
ung og kurtiseret, og nåar saa det er forbi, saa er der intet mere for
dem? En saadan svaghed som den f. eks., at kvinder ikke vil være
ved sin alder hvad andet kommer det af, end at den opfatning er
indforlivet i dem, at det eneste, der gir dem værd som mennesker, det
er, hvorledes de behager mændene, og det kan de ikke, uden saa længe
de er unge.- I sin opfatning af kvinden som menneske mødes de
gamle konservative teologer med dem, som i andre henseender er de
gamle teologer en gru f. eks. med Nietzsche og Strindberg. Det vil
si, de gamle teologer, som er over ungdommen og dens forelskelse,
dem ligger det mere paa hjertet, at kvinderne skal sørge for deres
legemlige velvære, stoppe deres strømper, passe deres børn, lave deres
mad osv. De har naturligvis ikke mere nogen brug for dem som de
„vilde, fine. underlige, søde fugle", de uansvarlige, de unyttige, de
overfladiske væsener, der kun er til for „at den dybe tænkers anstrengte
hjerne et øieblik kan faa hvile ved at lytte til deres sorgløse, legende
plapren". Ja, det er citater af Nietzsche, det er ikke mig. Nei, den
gamle præst, som sidder i det hyggelige sofahjørne med sin pibe, han
har virkelig endögsaa en venlig tanke at sende mor ude i kjøkkenet,
forudsat da, at mor forstaar sin plads, forstaar, hvad hendes bestem
melse i verden er. Og det er ikke engang alle af dem, der er saa
Nylæncle, Iste september 1991. 259
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
