Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Indledningsforedrag i diskussionen om kvindesagen ved mødet i Seljord august 1891 (af fru Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
grusomme mod de ugifte kvinder, som en af vore mest bekjendte
høiremænd, en, som indtar en meget høi stilling i vort samfund, som,
da der var tale om kvinders stemmeret, sagde: „Lad bare de gifte
kvinder faa den, hvis det kan more dem de kommer saa bare til
at stemme som sine mænd ; hvad de ugifte angaar, saa anser jeg dem
for abnorme væsener, hvem man ikke behøver at ænse", enkeltes
liberalitet ligeoverfor kvinderne kan endogsaa strække sig til de gamle,
ugifte kvinder. I statsraad Hertzbergs bog „Kvindens kald, uddannelse
og gjerning" taler han meget pent til de ugifte og trøster dem med,
at de siet ikke behøver at synes, at de har forfeilet sit kald i verden
der vil nemlig altid være nogle i deres omgivelser, for hvem de vil
kunne opofre sig, arbeide, lide og forsage. Ja, der er jo rigtignok
kvinder, der synes det er tungt at bli henvist til forsagelse som livs
kald, men det er dog efter andres mening bedre end ikke at faa lov at
eksistere længer, nåar man er over de femogtyve. De gamle kon
servative er ikke saa aandelig hovmodige som Nietzsche og konsorter,
men de mødes i sin indignation over, at kvinder begynder at fordre
at faa være noget i sig seiv, og at de rent ud melder, at det er dem
totalt ligegyldigt, om de gamle konservative og alle ældre og yngre
herrer Nietzsche finder dem „tækkelige" eller ikke. Lad os engang
undersøge: Hvad er det, Nietzsche sætter op som manden? Det er
det ophøiede, sandhedssøgende, stolte, frie, uendelig overlegne væsen,
alt det skabtes konge og behersker. Og hvad er for ham kvinden ?
Den vakre, jaalede, letsindige, uudviklede, kokette 16-aars pige. Vi
kvinder blir saa ofte bebreidet, at vi ingen sans har for det genera
liserende; vor eiendommelighed skal være altid at stirre paa enkelt
heden, paa detaljen, vi har ingen sans for de store overblik. Men i
al verden, har vi da ikke ret, nåar vi siger, at det her ikke gaar an
at generalisere? Deles den menneskelige slægt virkelig i ham den
store, ophøiede, kongen og i hende, den lille overfladiske tosse,
fuglen, slavinden? Nåar vi ser paa virkeligheden, er der da ikke
mænd og kvinder om os, kloge og taabelige, sandhedssøgende og
løgnagtige, elskværdige og uelskværdige? Er der ikke mænd, som for
tjener foragt og har den, kvinder, som fortjener agtelse og faar den,
ligesaavel som omvendt. Og saa videre i det uendelige med en uende
lighed af typer og nuancer og blandinger. Hvor er han henne, kon
gen, guden, som fra sit ophøiede stade har lov til at se ned paa sine
slavinder, de „fladhodede, letsindige, katteagtige, yndige, uansvarlige"
væsener? Det skulde være morsomt at vide, hvorledes Nietzsche seiv
stod ligeoverfor sine omgivelser. Mon der ikke har været en eller
anden kvinde i hans omgivelser, som har bristet i en naturlig, hjertelig
latter, da hun læste hans mening om kvinden og kvindeemancipationen
og har sagt: nei, kjære Nietzsche, lad os nu være mennesker dette
Nylænde, iste september 1S9I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
