Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Indledningsforedrag i diskussionen om kvindesagen ved mødet i Seljord august 1891 (af fru Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
her er rent ud sagt noget vrøvl. Og vi andre har lov ligeoverfor en
saa kolossal hovmod at si : Du stakkars lille fnug af et menneskebarn,
hvad er det, du indbilder dig?
At frigjøre kvinderne fra denne opfatning af sig seiv, det er i mine
tanker kvindesagens første opgave: den opfatning, som er den gamle
jødiske, at kvinden kun er til for mandens skyld. Om den da prækes
af de gamle teologer, som i dette stykke holder kvinderne under det
gamle testamentes trældom, medens de for sin egen part saa sagtelig
har frigjort sig, eller den prækes af moderne bohémer, hvem det er
aldeles ligegyldigt, hvad de ældre kvinder gjør med sit liv, nåar bare
de unge lever, føler og tænker dem til behag det kan være os
kvindesagskvinder det samme; vi ved, at resultatet blir ens. Det er
et stygt ord, men jeg maa bruge det: det, det for os gjælder om, det
er at faa kurtisanen ud af verden. Ikke alene den virkelige kurtisane,
men den kurtisane, der lever inde i saa mange tilsyneladende ærbare
og skikkelige kvinder, den slavindenatur, som vi saa vist haaber og
tror ikke er kvinders egentlige natur, men fremkommet ved alle disse
aartiisinders aandelige trældom. Der er intet hos kvinder, som mænd
er mere lemfældige og overbærende mod end koketteriet, behagesygen,
og der er intet, som mere irriterer og støder de fleste af dem tilbage hos
kvinder, end selvstændighed, aandelig frigjorthed og det er naturligt
nok, det første smigrer deres egenkjærlighed og forfængelighed, det
andet . støder alle den mandlige egoismes instinkter. Hvis sædeligheds
sag og kvindesag ikke hører sammen, da forstaar jeg ikke, hvorfor
Ibsen skrev „Et dukkehjem". Men Ibsen vidste, at Nora har begyndt
at ville være sig seiv.
Og det er klart, at for os, som synes, at dette er kvindesagens
egentlige kjerne, maa opdragelsesspørsmaalet være et af de vigtigste
af dem, som hører med til kvindesagen. Opdragelsen maa plukke ud
af gutterne den overbevisning, som de nu fødes med og opdrages i,
at det er dem, som er skabningens herrer, og at pigerne er nogle under
ordnede væsener. Og pigerne maa opdrages til selvstændighed, saa
de ikke længer tar imod den underordnede plads, men rolig indtar
den stilling, som naturlig tilkommer hvert individ. Og skal det ske,
da er det klart, at pigerne ikke længer maa opdrages i den tro, at
det, som er deres bestemmelse i verden, det er at bli gift og bli for
sørget af en mand. Pigerne maa akkurat som gutterne opdrages til at
søge sig et livserhverv, lære sig til at undersøge, i hvilken retning
deres evner gaar, og saa handle derefter. Og har da en ung pige
uddannet sig til en eller anden profession eller haandværk eller saa
videre, og hun saa møder en mand, som hun holder af, og de to
gifter sig, saa blir det denne enkelte kvindes private sag, om hun vil
opgi sin profession for herefter blot at styre sin mands hus; vi kan
Nylænde, iste september 1891. 261
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
