Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Indledningsforedrag i diskussionen om kvindesagen ved mødet i Seljord august 1891 (af fru Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
være ganske rolige for, at hvert ægtepar her indretter sig paa bedste
maade efter eget skjøn, og samfundet hverken kan eller har noget
med paa forhaand at ordne og bestemme for hende. Vi kan da kalde
det at være husmor for at være en profession lige saa godt som enhver
anden profession, og hvis en kvinde vil ombytte den først valgte pro
fession med den at være husmor, saa er det eneste, samfundet her
har at gjøre, at sørge for, at der sammen med alle andre fagskoler,
hvor man uddannes til forskjellige professioner, ogsaa er saadanne
fagskoler (industri, husholdningsskoler), hvor de, der ønsker det og
synes, de trænger det, kan uddannes, nåar de vil gaa over til den
profession at være husmor. Og ved at de unge piger blir opdraget
paa denne maade med den bevidsthed, at de har at arbeide og ikke at
flagre om som sommerfugle, indtil en mand kanske gifter sig med dem,
vindes der meget og tabes der intet. Der vindes meget for deres
karakter ved at deres ungdomsaar fyldes med arbeide istedenfor med
fjas, og der vindes meget for deres ægteskabelige liv. Da hun lige
som manden har været opdraget til alvorligt arbeide, vil hun ganske
anderledes være sin mands lige, kunne dele tanker og interesser med
ham, end om hendes opdragelse og udvikling havde stanset i 15-16
aars alderen, hvad nu saa ofte er tilfældet. Og skulde et ægtepars
økonomiske stilling være saa, at hun maa hjælpe manden med at tjene
brødet, eller skulde hun komme til at sidde som enke med en barne
flok at forsørge, er det ikke saa godt, at hun har anvendt sine ung
domsaar til at lære noget, der nu sætter hende istand til at erhverve?
262
Der er intet bedre middel til at faa gutterne til at respektere
pigerne og at faa pigerne til at respektere sig seiv end at opdrage
dem sammen. Det er en af fællesskolens mange fordele, at den
bringer individ til at vurdere individ efter fortjeneste og bryder ned
fordommen mod det andet kjøn. Og ikke alene fordommen — den
hindrer ogsaa overvurderingen ; hvor mange mænd og kvinder har
ikke gjennemgaaet unødige lidelser, fordi ele i sit ubekjendtskab med
det andet kjøn havde gjort sig illusioner og dannet sig billeder, som
bare eksisterede i deres fantasi. Da mænd og kvinder er bestemte til
at leve sammen, er det bedst, at de lærer at forståa hverandre, og det
gjør de bedst ved at opdrages sammen, Jeg har hørt mænd si, at
der er ingenting, de vilde bry sig mindre om, end en forandring her
hvad det angik at ha en hustru, som delte tanker og interesser
med dem, saa skulde de rigtignok betakke sig, det var netop det
yndige ved forholdet, uligheden. Til de mænd, som har denne opfat
ning af hvad et ægteskab bør være, fristes jeg til ganske kort og tørt
at si, at herrerne faar se til at forandre smag. Det er muligt, at mænd
kan føle sig lykkelige i et saadant ægteskab kvinder gjor det ikke.
Nåar vi taler saaledes, som jeg nu har gjort; fremholder, at det vi vil,
Nylænde, iste september 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
