Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Indledningsforedrag i diskussionen om kvindesagen ved mødet i Seljord august 1891 (af fru Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke tænkes at beståa, dersom kvinden ikke var til. Og deri gir vi
H. ret. „ Kvinden har en evne til at se det store i det smaa, til med
takt at finde, hvad der kan og hvad der ikke kan gjøres i ethvert
givet øieblik, til med et eneste greb at se ind i selve tingens kjærne;
hun har en følelsernes finhed og en stemningernes rigdom og en hen
givenhedens evne, som manden mangler". Det var næsten for megtt,
sagde fanten, han fik en dukat. Saa prægtige vidste vi ikke, vi var;
men hvis beskrivelsen passer paa os, tænk, hvad vi da maatte kunne
udrette i samfundslivet, i politiken! Alene kvinden kan skabe et hjem,
siger H. Der vilde naturligvis ikke bli hjem mere, hvis kvinder fik
stemmeret. Og kvinden har brug for alle sine evner indenfor hjemmets
døre, siger H. videre. Nei saamænd om hun har. For bare at nævne
et eksempel: den felttogsplan, som Nordstaterne i Amerika fulgte under
sidste krig var jo lagt af en kvinde. Kan man være vis paa, at de
evner, hun der viste, vilde være kommet til anvendelse indenfor hjem
mets døre? Og tør Heuch, der naturligvis som alle gode præster hol
det" paa krigen, si, at det vilde ha været heldigt for denne kvindes
fædreland, at den plan, hvorefter Nordstaterne seirede, ikke var kom
met frem? Det er netop den ting, at der ikke har været brug for alle
kvindemes evner indenfor hjemmet, som før i tiden gjorde en mængde
kvinder til ulykkelige mennesker. Der gives ingen kvinde, siger Heuch,
som ikke har evne til, hvis ikke emancipationen eller andre laster har
gjort hende uduelig til at løse kvindens opgave der findes ingen
kvinde, som ikke har sans for og evne til at udfylde en pläds i sit
hjem. Det nytter ikke at svare H., at der jo er en mængde kvinder,
som intet hjem har; H. bøier sig ikke for faktum. De skal ha et
hjem, siger H , dermed er sagen afgjort. Saa faar vi vide, hvorledes
de emanciperte kvinder er. „Hjemmets pligter er for dette slags kvin
der en byrde —", „tal med emanciperede kvinder, læs deres skrifter
og se disse stakkels kvinder, hvor store de er blevne i verden, de
har glemt sin egen opgave, hjemmets opgave, og de vidner om det
derved, at de bilder sig ind, at det at være huslig, at være hjemmets
velsignelse, det er ikke noget andet, end enhver kok eller skrædder
kan gjøre dem efter. Det er for mig et bevis paa emancipationens
fordærvelighed, at disse kvinder taler med foragt om den eneste op
gave, som de er ene om i verden, og som ingen mand kan hjælpe
dem med." Tænk om H. havde anvendt den simple retskaffenhed
først at undersøge, hvad det er for slags foredrag og diskussioner,
som har været holdt i Kvindesagsforeningen og saa havde bladet igjen
nem et par aargange af „Nylænde". Der vilde han til sin forundring
ha fundet, at vi blandt andre ting har behandlet saadant som
smaabørns pleie og opdragelse, kjøkkenstel og husstel i det hele,
tjenestepigeforholdene, kvindens sundhed osv., og han vilde ikke ha
266 Nylænde, iste september 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
