Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Indledningsforedrag i diskussionen om kvindesagen ved mødet i Seljord august 1891 (af fru Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
furidet et eneste ord, som vidnede om foragt for det, Heuch mener er
kvindens „eneste" opgave. H. kan ikke tænke sig noget frygteligere
end at se sin egen moder i stortinget „Tænker eder den ærværdige
med sin stakkels fistelstemme udbrede sig med al den iver og fana
tisme, som let griber kvinden, om hvorvidt det var rimeligt at beholde
konsulaterne i Wien og Rom! Er jeg den eneste, som vilde ha flyet i
rædsel fra salen, hvis man tænker sig sin moder i en saadan situation?"
Ja, vi har ikke alle af naturen faaet en vakker stemme, men hvorfor
Heuchs moder ikke skulde kunne ha sagt noget förnuftigt om kon
sulatet i Rom, kan jeg ikke skjønne. Var hun biet valgt til stortings
repræsentant, vilde det naturligvis ha været, fordi vælgeme ansaa
hende for at ha de fornødne betingelser til at udfylde pladsen. „Selve
sproget oprører sig mod kvindeemancipationens tanke", siger H.; »Ull
mann talte om kjøbmand Wilhelmine Hansen manden Wilhelmine
Hansen, er det ikke et monstrum ? Og vi læser hver dag om formand
Wilhelmine Hansen. Hvis H. bare havde spurgt en filolog, vilde
han ha faaet høre, at „mand" betyder det samme som „menneske",
og at vi taler om mennesket Wilhelmine Hansen, er vel ikke saa far
ligt? Heuch ved, hvorledes den kvinde vil bli, som vil paata sig
mands gjerning „Hun bliver et vanskabt misfoster, hun bliver et
neutrum, saaledes som det er syn for sagen for den, der vil ha øine
til at se med. I emancipationens forjættede land, Amerika, gives der
læger, som for ramme alvor paastaar, at der, hvor kvinderne gjennem
et par slægtled har været emanciperede og gjort mandens gjerning,
der fremkommer der en steril kvindetype, som i mange henseender
varierer fra den ordinære kvindetype". Jeg har ogsaa hørt om den
type i Amerika, men jeg har rigtignok hørt, at mænd og kvinder var
ligedan, og jeg har hørt, at klimaet og det anspændte, urolige liv har
faaet skylden for at ha frembragt typen. Er kvinderne der sterile, kan
umulig kvindeemancipationen ha skylden af den simple grund, at arbei
det for kvindesagen, seiv i Amerika, er saa nyt, at kvinder endnu
ikke gjennem et par slægtled har udført mænds gjerning. Det er snur
rigt, at ikke H. har gjort det meget simple regnestykke. H. „er
ingenlunde enig med dem, som af utilistiske hensyn mener at kunne
forsvare til en vis grad kvindens emancipation." Det er et hib til
Hertzberg. Nei, ingen skal kunne beskylde H. for ikke i dette stykke
at være konsekvent. Jeg har med egne øren hørt H. si, at smaapiger
ikke skulde gaa paa skole vilde de lære noget, kunde de be en
hjemme om at læse med sig.
Slutningen af stortingsdebatten skiller sig i tone stærkt fra begyn
delsen. Modstanderne af kvinders stemmeret har ikke flere argumenter,
og saa gjør de, som folk saa ofte gjør, nåar argumenterne slipper op,
de griber til at bli sinte- Hval glemmer rent de pene ord, han i begyn-
Nylænde, Iste september 1891. 267
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
