Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Kvindelige læger (af dr. Emily Blackwell)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men den egentlige optagelse inden lægestanden kan først regnes
fra den dag en kvinde første gang fik adgang til et medicinsk college
med hensigt at forberede sig til de examener og grader, som giver lov
lig ret og kollegial erkjendelse af vedkommendes ret til at prak
tisere som læge. Denne begyndelse gjordes, da min søster Elisabeth
Blackwell i 1848 fik adgang til Geneva medicinske college i staten
New-York.
274
Da min søster nogle aar tidligere begyndte at anstille under
søgelser og spørge om raad i anledning sin beslutning, mødtes hun
overalt af lægernes vantro forbauselse og foragtelige smil og fik ingen
opmuntring til sit foretagende.
I 1848 sendte hun saa breve til forskjellige medicinske colleger og
udbad sig tilladelse til at immatrikuleres som student. De fleste tog
ingen notis af hendes ansøgning. Andre afslog den ligeud. Kun fra
et, Geneva Medical College, modtog hun et gunstigt svar.
Hvorledes dette svar blev givet er nylig blevet fortalt af dr. Stephen
Smith i New-York, og det viser, for et donquixotisk foretagende man
dengang ansaa det for. Dr. Smith siger:
„Det første medicinske kursus jeg gjennemgik var paa en høiskole
i det indre af landet. Kurset, som talte 150 studenter, bestod for det
meste af unge mænd fra de nærliggende byer. De var raa, vilde og
støiende over alle grænser. Ved flere leiligheder sendte beboerne af
nabolaget skrevne protester til fakultetet og truede med at bevirke høi
skolen nedlagt, hvis den støi og de ubehageligheder, den førte med sig,
ikke ophørte. Under forelæsningerne var det ofte umuligt at høre pro
fessorens stemme for støi.
Nogle uger efter kurset begyndte viste dekanus sig for klassen
med et brev i haanden og udbad sig saa megen stilhed af auditoriet,
at brevet kunde bli læst. Spændingen var stor, da han berettede, at
det indeholdt et af de mærkeligste andragender, som nogensinde var
stillet til et fakultet. Brevet var skrevet af en læge i Philadelphia, som
anmodede fakultetet om at optage som student en dame, som studerede
medecin under hans veiledning. Han oplyste om, at der var blevet
negtet hende adgang ved flere medicinske høiskoler, men da denne laa
paa landet, antog han, at den muligens var mere fri for fordomme mod
en kvindelig medicinsk studerende Dekanen oplyste om, at fakultetet
havde besluttet at overlade afgjørelsen til selve kursets deltagere, saa
ledes at hvis en eneste student modsatte sig optagelsen, vilde et
afvisende svar gives.
Dette var tydeligvis et kneb af fakultetet, der var sikker paa, at
klassen vilde udelukke hende, men helst vilde være fri for at give et
direkte afslaaende svar.
Men den hele sag blev for auditoriet de velkomneste løier, og de
Nyiæncte, 15de septbr. 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
