- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 5. aarg. 1891 /
284

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Om barnestel (slutn.) (af en mor)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

havde nok ikke været saa galt endda! Den stakkars unge mor fik
nok bitterlig angre sin egen store visdom.
284
Akkurat ligedan gik det med en anden ung frue, som i høie toner
priste sin lille piges „velopdragenhed", at hun ikke engang gjorde
fordring paa mad m. m., uden nåar det blev hende budt! En ven
inde, som var stolt af sine kraftige børn, der fik saa meget næring, de
ønskede, fra de blev født, var vigtig nok til at sige: „Bare det ikke
gaar med Dig, som med den manden, der havde en hest, som døde:
Nei hvor sørgeligt, at den hesten skulde dø netop nu, sa manden,
nu havde jeg jo faat lærfn af med at spise, og holdt paa at lære’n af
med at drikke ogsaa!" Men denne anekdote blev modtaget med dyb
foragt. _ Alligevel hvem fik ret, da den lille „velopdragne" pige,
10 maaneder gammel, blev erklæret af doktoren at have „en snev af
den engelske syge uvist af hvilken grund", som han hensynsfuldt
mod den ulykkelige moder lagde til.
De mødre, som uden at bruge sin fornuft eller det kjærlige moder
instinkt, Vorherre har givet dem, hænger sig i halvt fordøiede theore
tiske regler, burde høre, hvad vort lands ældste og mest berømte pro
fessor svarte en uerfaren mor, som bekymret spurgte ham, hvor ofte
hun turde give sit barn die. „Hvor ofte? Læg mærke til, hvad De
ser i naturen. Har De ikke set, hvorledes smaa hunde og smaa
katter bær sig ad? Man skal aldrig gjøre noget, som er imod naturen."
Lidt flau, men inderlig glad tog den uerfarne mor sit lille barn til
sit bryst og gav det sin varme, sunde drik, saa ofte det syntes at
ønske det. Men det la hun rigtignok mærke til, at det i regelen var
omtrent til de samme tider, at barnet hver dag fordrede sin næring.
Og nåar man „ser til naturen", saa vil man snart opdage, at seiv
dyrene folger en vis regelmæssighed i sin levemaade.
Af hønen med sine kyllinger kan vi f. ex. lære en hel del. Det
er ikke uorden og uregelmæssighed, som skal anbefales, —: bare
naturlig kjærlighed og sund fornuft.
Hvis vi befandt os i naturtilstanden ligesom dyrene eller de vilde,
kunde naturligvis vi menneskemødre greie os bare med instinktet lige
saagodt som disse. Men da civilisation og naturstridige skikke har
ført os langt bort fra denne tilstand, blir det nu nødvendigt, at vi faar
undervisning, for at vi kan bære os naturligt ad igjen.
Jeg bemærkede ovenfor, at med mit andet barn gik alting udmær
ket. Ja thi de vanskeligheder, som indtraf, fik vi straks bugt med.
Jeg havde langt mere melk seiv denne gang, men dog ikke helt nok,
og vi kogte derfor tyk havrevelling af vand med lidt sukker, som vi
gav barnet med en teske, (flaske skulde jeg vel vogte mig for her
etter!) Men da barnet var en 12- 14 dage gammelt, vilde det ikke
spise havresuppen mere; det holdt paa at kaste op for hver ske, det
Nyhende, 15de septbr. 1891.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:39:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1891/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free