Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktober - For skole og hjem - Skolelovskommissionens udkast (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eftermiddagen, vil man se, at skoleelevens daglige arbeidstid bliver læn
gere end mange voksne menneskers. Der indvendes, at de jo hver
dag faar sløid eller gymnastik. Det kan være bra nok, især for de
elever, som morer sig ved disse timer, hvad ikke alle gjør, men frihed
er det ikke, og kun i friheden er der virkelig rekreation og hvile. Ved
at sætte den daglige skoletid fra 9—1.30 vil man opnaa, at alle skole
elever har fri 1 time midt paa dagen, hvad der i vort klima ogsaa har
betydning. Derved vil ogsaa opnaaes, at skolen faar denne middags
time til at tåge sig af de elever, som ved sygdom eller dovenskab er
kommet efter de andre - noget, som nu er næsten umuligt. Skulde
vi saa faa se, at det maal, som ansees ønskeligt og rimeligt at naa,
ikke kan naaes med denne kortere arbeidstid, saa faar man resignere,
hvad maalet angaar, længere arbeidstid end det er naturligt og rime
ligt for et barn, gaar det ikke an at bestemme. Og denne større dag
lige frihed vil sætte de enkelte istand til mere at følge sine’ specielle
interesser. En moder vil heller ikke længer kunne sige, at hendes
smaapiger er saa optat paa skolen, at de intet kan se af husstel. De
vil ikke af skolen yære forhindret fra netop i den tid, da der er mest
at se og lære i kjøkkenet, at hjælpe moderen der, og saaledes vil de
altsaa kunne faa den sans for husstel, som mange tror de ikke vil
have, uden de opøves fra smaa.
320
Min jtimeplan skiller sig altsaa fra kommissionens og komitefler
tallets dari, atj den samlede daglige skoletid, kun er 4t. 30 Deraf
gaar 40 til friminutt er, altsaa bliver læsetiden (+ sang, sløid, gym
nastik) 3 t 50 . Den første time bør deles mellem 2 fag, som f. eks.
historie og norsk diktat, geografi og skrivning, regning og natur
historie. De øvrige „timer" bør ikke gjøres kortere. Har man f. eks.
havt 2 halve timer historie om ugen hvad der for pensumets skyld
er en \ inding trænger man den anden time længere for at kunne
repetere, fortælle osv. Hvad haandarbeide, tegning o 1. angaar, træn
ges absolut længere time, da forberedelserne her altid tar en del aftiden.
Hvad paa min timeplan kaldtes 5te middelklasse, svarer til kom
missionens Iste realgymnasieklasse.’ Ved udgangen af 5te klasse af
holdes middelskoleeksamen, men for at give de elever, som af økono
miske eller andre grunde er nødte til at förlade skolen i 15-aars alderen,
anledning til at faa en attest for, at de har naaet et vist maal af kund
skaber, afholdes for dem en afgangseksämen i 4de klasse. For de
skoler i smaabyerne, som paa forhaand vil kunne sige, at mængden af
deres elever vil förlade skolen j U5-aars alderen, vil der da være adgang
til at oprette en middelskole med kun 4 klasser. Da skolen heder
„skole for almendannelse", udelades alt, hvad der ikke kan regnesmed
til almen dannelse. Følgelig maa saadanne ting som kjøkkenstel og
kjolesøm henvises til fagskolen og latin og græsk til universitetet For
ikke at faa for mange fag i gymnasiet borttages kemi og oldnorsk.
Indholdsfortcgnelse : Verdensudstillingen i Chicago (red.). Nær og fjern (red.)
Norsk fredsförening. Fra R. Abelins havebiugsskole (B. M.) For skole
og hjåm: Straffesagen mod fru B. Sørensen. Pædagogisk samfund. Skolelovskommis
sionens udkast. (Slutning).
Eedigeret af frk. Gina Krog.
Nylænde, 15de oktbr. 1891.
Dagbladets Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
