- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 5. aarg. 1891 /
344

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - Dansk kvindesamfund (Kirstine Fredriksen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

344
Der var ogsaa opgaver nok at tåge fat paa; der var muligheder
for at udrette noget; og styrelsen forsømte ingen leilighed til at nytte
dem. Den agiterede for oprettelsen af en kvindelig læseforening og
støttede, da denne tanke senere var bleven gjennemført af andre, den
den gang haardt kjæmpende institution. Den understøttede af samfun
dets ingenlunde rigelige midler nogle af de første kvindelige studerende.
Den opretholdt gjennem en række af aar en søndagsskole for arbeider
sker. Men særlig satte den stor kraft ind paa oprettelsen af fagskoler
for kvinder; og klogere kunde den neppe have handlet Trangen til
ny erhvervsgrene for kvinder var indlysende for alle, og i fagskole
tanken laa intetsomhelst, der kunde se ud som fiendskab mod nationale
eller standsinteresser. Det lykkedes da ogsaa ved tilskud af baade private
og offentlige midler i 1872 at faa oprettet vor første kvindelige handels
skole (forstanderinde C. Testman) og i 1875 tegneskolen for kvinder
(forstanderinde Charlotte Klein) Begge skoler fik i 1877 en af kvinde
samfundet væsentlig uafhængig stilling og udløstes i 1883 helt og
holdent fra forholdet til det.
Ved siden af denne opdragende virksomhed havde styrelsen be
standig haft sin opmærksomhed henvendt paa de forskjellige punkter
i lovgivningen, hvor kvinderne er forurettede. Ved forhandlinger med
fremragende jurister havde man søgt at vække interessen for kvindens
ligestillelse med manden i formueretlig henseende og ved andragender
til regjering og rigsdag at virke tor forbedringer i denne retning lige
som for skjærpede straffebestemmelser for ægtemænds mishandlinger af
deres hustruer. Som et resultat af disse bestræbelser kan nævnes
Bajers lov af 5te mai 1880, hvorved den gifte kvinde fik raadighed
over eget erhverv; lovforslaget støttedes af en adresse fra kvindesam
fundet med ca. 27C0 underskrifter.
At et samfund, hvis medlemstal havde holdt sig omkring de halv
andet hundrede, mest kjøbenhavnere, og som ikke havde noget middel
til at virke paa stemningen ude i landet, skulde kunne reise en større
bevægelse for denne eller lignende reformer var ikke ret vel tænkeligt.
Men paa den anden side var der nu, ganske anderledes end da sam
fundet blev stiftet, betingelser for, at de tanker, det havde været bærer
for, skulde slaa an i vide kredse. Hostrup, Bjørnson, Ibsen havde
alle under forskjllige former behandlet kvindesagen og derved faaet
hvert eneste læsende menneske i Skandinavien til at tænke paa den og
tale om den; og den stærke politiske bevægelse havde i det hele rundt
om i landet vakt sansen for aandelige, særlig for sociale spørgsmaal.
Det var derfor det rette tidspunkt til at agiterere for sagen efter en
større maalestok; og i den anden periode af samfundets historie val
da ogsaa det mest betegnende træk en agitation, hvorved det lykkedes
Nylænde, 15de novbr. 1891.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:39:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1891/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free