Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - For skole og hjem - Levninger i husholdningen m. m. (x. y.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
Der stod for en tid siden en artikel i „Samtiden" af fru Bugge
Wicksell om „kvindesagen" osv.
Forf. anbefaler her enhver ung pige at tåge sig et kursus i mad
lavning, det vilde spare hende kræfter og penge, hvis hun blir hus
moder. „Ti det værste for en husmoder, der ingenting har lært, men
skal tåge sig frem paa egen haand er jeg siger det som hjertesuk,
og de indviede vil forståa mig hvordan man bedst og mest økono
misk skal anvende levninger. Det staar der nemlig ingen ting om i
kogebøgerne". Senere udtaler fru B. W. sig til gunst for koo
perativ husholdning og større madlavningsanstalter.
Det raad om kursus i madlavning tror jeg var godt, men i de
par andre punkter gaar min erfaring og min smag i stik modsat ret
ning af fru B. W.’s.
Jeg formelig sværmer for levninger og smaa fantasiretter ; jeg ved
intet fomoieligere end at faa istand noget rigtig velsmagende af lidt
kogt fisk, et par biter kjød, en smule grønsager eller endog en tallerken
kold grød. Jeg tror aldrig, jeg har været stoltere, end da min mand,
efter at vi havde været gift i noen maaneder sa: „Jeg tror, om jeg
gav dig en haandfuld smaasten, saa fik du den mest delikate ret ud
af det!" Naa, dette var jo i hvedebrødsdagene, og da beskyldes
man jo for gjerne at ta munden lidt for fuld.
Men hvad slige store fælleshusholdninger angaar, hvor man bare
behøver at trykke paa en knap for at faa bragt sin the eller kaffe,
frokost eller aften, og hvor man omtrent faar ta det, som det kommer,
med ikke spor af anledning til at gi maaltiderne noget individuelt præg
af en værtindes omtanke og styrende haand, dette hotelmæssige
med kopper og glas, som man undertiden finder mærker paa efter
andres læber, skeer og gafler, som man altid fører til munden med en
stille bøn til himlen om at disse dog maa være skyllede i rent vand
efter opvasken i den fede suppe, man engang har været saa ulykkelig
at faa se! dette hjemløse og afhængige kunde jeg aldrig holde ud
i længden.
Jeg har flere gange for kortere tid boet i pensioner; men saa
behageligt som det har været for en stund at kunne hvile fra den dag
lige omtanke, saa ubeskrivelig koseligt har det ogsaa været at komme
tilbage til sit eget hjem, at gjenoptage styrelsen i sit lile rige, hvor
Levninger i husholdningen m. m.
Nylænde, 15de novbr. 189 i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
