Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - Lidt om kineserinderne (H. S.) - Til Norsk kvindesagsforening (af E. og L. Sundt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vendte paa en klog og virksom maade, men der er ikke spor af egent
lig videnskab i den kinesiske lægekunst. Størsteparten af lægemidlerne
bestaar i trolddom, besværgelser og ofringer til afgudsbilleder. De
anvender kogte insekter af forskjellige slags, fingernegle og alle sorter
ækle dekokter, ja endogsaa tigertænder sluges. De tror, at sygdomme
skriver sig fra onde aanders indflydelse, og derfor anvendes de mest
oprørende midler i forbindelse med ofringer til guderne.
360
Den første ting, som ofte gjeres med et nyfødt barn,, er at give
barnet medicin for at uddrive de onde aander, som muligens vil
besætte legemet. Forgiftnlnger paa grund af for stærke doser er ikke
sjelden. Jeg har havt flere tilfælde under behandling; de stakkers
smaa laa i krampetrækninger, og døden paafulgte under store pinsler.
Paa grund af de barbariske sammensnøringer af fødderne, som begyn
der med fireaars alderen, har jeg ofte været nødsaget til at amputere
tær, ja undertiden hele foden. Ofte gaar der koldbrand i den. Kvin
derne af de lavere klasser faar beholde sine ben i naturlig tilstand;
indsnøringen er et kjendetegn paa høi rang. Om saaledes et barn af
noksaa rige forældre ikke undergaar denne tortur, kan det ikke ind
træde i aristokratiet. En liden pige paa syv aar blev bragt til mig
med tærne aldeles ødelagt af koldbrand. Før kloroformeringen var hun
meget urolig, da hun troede, at foden maatte amputeres. Hun ønskede
nemlig gjerne at beholde foden, for atter at kunne faa snøre den, og
det uagtet hun havde gjennemgaaet saa svære lidelser".
Fra ungdomsaarene af var mor uden at kunne finde udtrykket
derfor grebet af en af aarhundredets største ideer, kvindernes fri
gjørelse. Det var derfor saa ganske naturligt, at hun strax fra begyn
delsen af sluttede sig til den norske kvindesagsforening, da denne for
nogle aar siden blev stiftet.
Og hun var med at bidrage sit til föreningens fremvæxt, men hun
klagede ofte for os bittert over, hvor stor forskjellen blev mellem,
hvad hun ønskede at yde og det, som blev resultatet,
Til Norsk Kvindesagsforening.
Nylænde, iste decbr. 189 1.
H. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
