Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - For skole og hjem - Ved barnedaab (en moder)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
salme og de skjønne ord i begyndeisen af ritualet gik mig derfor dybt
til hjerte, indtil jeg pludselig vak op ved en gruelig beskyldning:
„Dette barn", sa præsten, „som er undfanget i synd og født i mis
gjerning!"
364
Gud forbarme sig ! Er det da en synd, at to mennesker hen
gir sig i varm, menneskelig kjærlighed til hinanden og ikke bare lever
i platonisk venskabsforhold?
Hvorfor i alverden sa da præsten til os her paa dette sted for
nogen tid siden, da han vied os: „Vorder frugtbare og opfylder
jorden!" ??
Var det for at vi, nåar vi fremstilte os med dette barn skulde
modtages med slig beskjæmmende tiltale?
Og „født i misgjerning!" Hvilken misgjerning var mit barn født i ?
Jeg, som ikke havde udstødt saa meget som et skrig, ikke plaget
nogen i huset, men standhaftig kjæmpet kampen ud alene, bare med
den nødvendige kones assistance! Det begyndte at oprøre sig i mit
indre, og der mangled ikke meget i, at jeg havde sagt: „Stop
lidt! De tar feil, hr. pastor! Mit barn blev født i smerte, som
der skrevet staar, men med glæde var det ventet og med tak til Gud
blev det modtaget. Nogen misgjerning ved mit barns fødsel fandt
aldeles ikke sted". Men præsten gik videre i teksten, og jeg
beherskede mig.
Bagefter kyssede jeg mit stakkars lille barn, paa hvis fødsel præ
sten havde sat en saadan plet.
Senere skjønte jeg nok, at disse udtryk kanske ikke var at opfatte
saa bogstavelig, og at det bare var der for at faa os til at føle os
rigtig syndefulde og desmere taknemmelige for „daabens og gjenfødel
sens naade", at det er dette hensyn, som har drevet de gamle til
at indta Davids fortvilelsesudbrud ved vor almindelige barnedaab. Men
det ved enhver, at det, som overdrives, ofte faar den modsatte virk
ning af, hvad man tilsigter.
Og er der nu egentlig nogen mening i at bruge disse ord af
David her?
Han udtalte dem om sig seiv i den dybeste sønderknuselse, da
det gik op for ham, hvilke afskyelige forbrydelser han havde begaaet.
Han havde bedraget en trofast undersaat, koldblodig ladet ham dræbe
og tillistet sig hans hustru, altsaa de laveste handlinger noget
menneske kan begaa. Da hans egen elendighed gik op for ham
ja, da havde han ikke ord stærke nok til at udtrykke sin fortvilelse.
Som folk pleier, begyndte han da at forbande sin fødsel og at lægge
skylden over paa sine forældre. „Jeg er født i misgjerning, og min
moder haver undfanget mig i synd", saadan klager han, den stak
kars David!
Nylænde, iste decbr, 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
