Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 15de december - Kvinders pligter mod kvinder (Frances Power Cobbe)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3fo
endogsaa doteret de geistlige institutioner naturligvis til bedste for
præstemænd*).
Af alle de udmærkede indretninger, som nutildags har til formaal
at opdrage, understøtte og beskytte kvinder, unge og gamle, var der
neppe én udtænkt af epdog berømte kvindelige filantroper for en 30
aar tilbage. Hvor ofte jeg i de dage følte indignationen reise sig i
mig, nåar jeg gik rundt og besaa f. ex. Londons fattighuse i folge
med filantropen Louisa Twining eller besøgte andre hospitaler og
asyler i provinseme og ogsaa i Frankrig og Italien næsten overalt
var det saa, at nåar der fandtes et udmærket asyl eller hospital og et
andet med de skrækkeligste mangler saa blev det gode givet til de
syge mænd og det elendige til de syge kvinder. — Og endnu værre,
nåar jeg gik ind i Christ Church i Oxford og sammenlignede dette og
alle de andre herlige colleger, hvor mine tre brødre var blevet opdraget
med den dengang beskedne lille begyndelse til Girton**). Enten det
gjaldt de syge, de ubeskyttede, de gamle eller de unge overalt var
det det samme. Kvinderne havde man enten aldeles glemt, eller man
havde givet dem nogle ynkelige smuler at stille hungeren med.
Derfor er det som en lykkelig drøm, der er gaaet i opfyldelse, nåar
jeg iagttager den nuværende tingenes tilstand og ser den mængde
dygtige, energiske, begavede kvinder, som idag hengiver sig til at op
fylde kvindernes pligter mod kvinder.
Men der staar uendelig meget igjen. At det kvindelige kjøn endnu
idag i det hele taget er det mest lidende, forurettede og forkuede, det er
der ingensomhelst tvil om seiv om vi ser bort tra de arme kineserinder,
hindukvinderne, østens haremskvinder osv. og blot tænker paa de for
holdsvis frie og lykkelige kvinder inden kristenheden. Nu synes jeg,
at i samme forhold som et menneske er i besiddelse af legems- og
sjælsstyrke, af rigdom og indflydelse, i samme forhold er det hans
eller hendes pligt at vende sig i sympati og med kjærlig hjælpsomhed
til den svageste og mest lidende af Guds skabninger, enten denne er
en kvinde, en mand, et barn «Iler endog et dyr***).
Jeg hører ingenlunde til dem, som mener, at kvinderne, hvor det
angaar offentligt og ålment arbeide kun skal være henvist til filan
tropiens omraade, at de alle skal være sygepleiere og barneopdragere.
Der er mange kvinder med liden naturlig begavelse for dette kald og
mange med stor begavelse i andre retninger. Men jeg tror dog den
guddommelige barmhjertighed oftere tager bo i kvinders end i mænds
**) Det første kvindecollege i Cambridge.
***) Miss Cobbe er en utrættelig arbeider i dyrebeskyttelsessagen. o. a.
) Det maa erindres, at i England tilveiebringes mere ved privat initiativ og offer
villighed end andetsteds i Europa.
Nylænde, 15de decbr. 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
