Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Literatur: Clara Raphael. Et livsbillede af Margrethe Fibiger (G. K.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
ideer. Bogen var forsynet med anbefalende forord af J. L. Heiberg og
vakte utrolig opsigt, affodte en feide, ~Clara Rafael-striden“, inden pres
sen, gjorde forfatterinden, hvis anonymitet blev afsloret til en berømt
hed. Saa kommer den gamle, gamle, nye, sjofle historie: personlige
overfald og forfølgelse, simple udlægninger, lumpne aandrigheder i det
uendelige, smudsige artikler og vers, karikeren og naiv spidsborger
misopfatning af forfatterinden, lige til hendes dødsdag.
Mathilde Fibiger fortsatte en tid sin literære virksomhed. — „Et
besøg“, en skisse efter det virkelige liv, og „Minona“ m. fl. udgaves
i de paafølgende aar — mens hun underheldt sig som hun bedst
kunde ved at undervise, sy for bønderne, male paa porcelæn og over
sætte, men alt bar imod hende, og hun maatte under stor sorg opgive
tanken paa at følge forfatterbanen.
Hun faldt efter denne krise i en sygdom, som gav hendes helbred
et knæk, og hun maatte efter den tid kjæmpe af al kraft for at kunne
værne sin uathængighed og sin ensomhed, som hun elskede.
De pinligste næringssorger fik først slut, da hun i en alder af 33
aar fik ansættelse som telegrafistinde — den første kvinde, som traadte
i den danske statstelegrafs tjeneste. Af en artikel fra hendes haand;
„Den ensommes hjem“, optaget i „Tidsskrift för Hemmet“, lærer man
bedst at forstaa, hvor trofast hun fulgte sin ungdoms kald, tiltrods for
resignationen i det ydre. ,,Virksomhed" — siger hun ~ „er løftestan
gen for alle sjælens og aandens kræfter indadtil, ledningen, hvormed
den enkelte sættes i forbindelse med samfundsudviklingen, uden at tabe
sig i den. Den, der er saa lykkelig at have et kald, kan kun udvikle
sig helt og sandt under udøvelsen af dette eller gjennem resignationen,
men bør aldrig lade sig drage ind ien anden aandelig retning. Der
vi! altid være noget, der vidner imod det, peger bort derfrå, som magnet
naalen uafviselig peger i én retning — og det er sandhedens instinkt i
sjælens inderste. Lyd det, følg det, fører det end ud i en ørken. Men
hygt ikke fra din opgave, ti i den har du kun helt og fuldelig dit
hjem her i verden. Lad dig ikke afskrække af livets barske miner.
Er der en bestemt gjerning, om hvilken en indre stemme siger dig, at
den er din, din del af kampens fare og rnøie, din del af seirens ære,
da lad dig ikke lokke bort derfrå ved overtalelse eller afskrække ved
modstanden og det tilsyneladende umulige i at naa det attraaede. Søg
det, bed om det, bank modigt paa livets dør, naar du først har sagt i
dit hjerte til livets herre: Din vilje ske! Da er du tryg. Og negtes
det store dig udadtil, saa har du altid det tilbage, som er sjælen i
enhver stor stræben. Selvstændighed i den indre verden og arbeide
i den ydre“ .
Hendes portræt fra tredive aars alderen gives i følgende linjer:
„Hun var af middelhøide og spinkelt bygget. Skjønt hun havde fine,
Nylænde, iste januar 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
