- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 6. aarg. 1892 /
20

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - Kvindernes streik (D. P.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

20
ligegyldighed. Han var en fattig arbeider og havde allerede saa mange
flere børn, end han paa nogen maade kunde skaffe ordentlige klæder
eller ordentlig mad, saa forsaavidt gjorde et barn mer eller mindre
hverken fra eller til. Men alligevel havde det jo været bedst, om Thi
mothy havde holdt sig borte. Der kom altid lidt mere uro og sygdom
og extra elendighed med hvert nyt barn.
Thimothys brødre og søstre ønskede heller ikke nogen forøgelse i
familien. De slikkede alt nu tallerkener og gryder og fingre meget
rene, hvergang de fik noget at spise ved forældrenes bord, og havde
de tænkt over, at den allerede iforveien saa knappe ration med tiden
skulde deles med den nyankomne, vilde de have protesteret lydeligere
end nogen anden. Thimothys sødskende ønskede slet ikke hans komme.
Dernæst følte omtrent hvert eneste menneske i den lille landsby,
hvor Thimothys forældre boede, en ubestemt, men inderlig modvillie
mod at faa flere Totterer ind i verden. Man holdt vistnok ikke noget
massemøde for at raadslaa om sagen, men der er ingen tvil om, at folk
ialmindelighed alligevel ansaa hans fødsel for en ulykke. Man kunde jo ikke
vente, at Thimothy skulde blive bedre end sine ni sødskende, og disse
ni Tottere havde altid været en prøvelse for byen. Alle gutterne kom
paa forbedringsanstalten — anden skolegang havde de aldrig havt —
og naar der var slagsmaal, stenkastning, smaa og store tyverier, var
bestandig en Totter primus motor.
Seiv hunde og katte vilde gjerne have modsat sig Thimothys komme,
om de havde kunnet. En ny Totter var en ny plageaand for alle
hjælpeløse skabninger.
Med ét ord — hvis man gjennem den hele verden kunde
have stemt for eller imod Thimothys komme, vilde han med over
vældende, millionstemmig majoritet være blevet anmodet om at holde
sig borte.
Men tiltrods for alt dette, tiltrods for den stiltiende, men bestemte
misbilligelse, der begyndte hos hans egne forældre og bredte sig i
videre og videre kredse, insisterede Thimothy paa at komme. Og naar
han altsaa er fræk nok til at trodse den almindelige mening, maa han
sandelig lide for det, og hans værste fiende kunde heller ikke ønske
ham noget værre end at komme ind i og voxe op i denne verden
paa den maade, han gjør. Jeg tror gjerne, at Thimothy seiv havde
betænkt sig paa at komme, hvis han havde kunnet se, hvilken tornet
og stenet livsvei, der laa foran ham.
Den melk, han faar fra sin moders bryst, vil kanske smage ham,
men der er ingen kjærlighed for ham i moderens hjerte; hun har bare
en sløv fornemmelse af fysisk lidelse og haabløs bitterhed, og enten
hun vil eller ei, blir lille Thimothy syndebuk for denne hendes sinds
tilstand. Hendes moderlige instinkter er døde for lang tid siden, Det
Nylænde, 15de januar 1892.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:39:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1892/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free