Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - Stortinget og de kvindelige telegrafisters lønninger (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi for vor del vilde anseet det for naturligst, at det samlede
damepersonale havde henvendt sig til regjering og storting med an
dragende om lige løn for lige arbeide. Intetsteds maatte denne fordring
bedre kunnet gjøres gjældende end inden telegrafetaten. Af mænd og
kvinder, der beklæder de samme poster tordres den samme fordannelse,
den samme examen, og de kvindelige funktionærer udfører præcis det
samme arbeide som de mandlige i samme stilling.
Etter hvad vi har bragt i erfaring er der heller ikke kollegaer
imellem nogensomhelst ridderlighedspraxis, hvorved damerne kommer
til at trække det længste og herrerne det korteste straa.
Nu gaar imidlertid ingen af dametelegrafisternes forlangende ud
paa saa meget. Det omtalte andragende er meget beskedent i forhold
til herrernes. Stigningen i damegagerne foreslaaes efter en saa betyde
lig mindre maalestok, at det ser ud, som om der paa forhaand er taget
hensyn til argumentet om nødvendigheden af større gager for de mand
lige funktionærer, fordi endel af disse i tidens løb blir familieforsørgere.
Et argument forøvrigt, som efter vor mening er baseret paa et
uholdbart princip.
Retfærdigst vilde det efter vor mening være, om stortinget altid
vilde hævde principet; lige arbeide, lige løn, og dertil det i sine kon
sekvenser heldigste for det hele samfund. De ringe fordringer, som
kvinderne som oftest stiller til lønninger ligeoverfor de private arbeids
givere, har allerede drevet lønningerne ned og truer med at blive en
fare for den hele arbeidsverden, hvad ogsaa mænd i den senere tid er
begyndt at faa øinene op for og beklage sig over. Om statsmyndig
hederne blot til enhver tid vilde hylde det ovenomtalte princip, vilde
der dermed banes vei for en sundere retning.
Men som sagerne staar, vil alle telegrafistinderne ganske vist hilse
det med glæde og taknemmelighed om de 51’s andragende indvilges.
Det er et stort skridt frem mod en retfærdig ordning, og det vil være
en god gjerning mod hver enkelt af de kvindelige arbeidere inden
telegrafetaten, som trofast og samvittighedsfuldt udfører det anstren
gende og opslidende, og vi tør nok sige, slet lønnede arbeide. Seiv
om man blot sammenligner med andre poster, der beklædes af kvinder,
som f. ex. folkeskolelærerposterne, saa er, naar hensyn tages til arbeids
tiden, lønningen i forhold lav.
De par gagetillæg, telegrafistinderne i tidens løb har faaet, skyldes
Johan Sverdrup, som ved flere leiligheder varmt har talt deres
sag. Vi tror de ogsaa nu vil finde talsmænd inden stortinget, og vi
haaber, at ogsaa disse vil føre seiren hjem.
Nylænde, iste marts 1892. 59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
