Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - Finsk kvinnoförening (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
om hvis energiske og dygtige arbeide for kvindernes sag vi ofte har
havt den glæde at berette, har i de afvigte maaneder havt alvorligc
kampe at bestaa, dels i pressen og dels inden sine egne vægge. Den
nærmeste anledning var en artikel skrevet efter opfordring i „ Kviaden
og Samfundet11 i anledning dansk kvindesamfunds jubilæum at den for
vor læsekreds meget bekjendte forfatterinde frøken Alexandra Gripenberg,
hvori hun udtaler sin beklagelse over, at saa mange af kvinderne inden
de dannede klasser forholder sig fiendtlige eller ligegyldige til det
organiserede kvindearbeide, mens de heller end gjerne høster frugterne
af kvindesagskvindernes slid.
Overført paa vore forhold indeholder skildringen særdeles meget
træffende, saa vi er tilbøielig til at tro, at forfatterinden har fundet rig
tige udtryk for noget typisk i modstanden paa det udviklingsstadium,
sagen befinder sig for tiden i de nordiske lande.
I finske blade kom der imidlertid protester fra forskjellige hold,
enkelte indeholdende nærgaaende angreb baade paa forfatterinden og
Kvinnoföreningen. I et møde, som föreningen sammenkaldte for at fra
lægge sig de uretfærdige beskyldninger, optraadte et par medlemmer
af en misfornøiet, men meget faatallig minoritet fiendtlig mod besty
relsen, det kom til en skarp meningsudvexling, og følgen blev, at den
misfornøiede fraktion udtraadte af föreningen.
Det ser imidlertid ud, som om föreningen arbeider med fornyet
mod og kraft siden den har faaet mere enighed inden sine rækker.
Man har sammenkaldt alle filialerne, havt møde paa møde, det .ene liv
ligere end det andet, hvor mange kvinder, der før har været tause og
tilbageholdne, har traadt frem og taget ivrig del i diskussionen og
arbeidet.
Vi hidsætter et avisreferat om et af disse møder, som vil vise i
hvad retning virksomheden for tiden gaar.
„Først fortsattes diskussionen fra forrige møde om spørs
maalet; „Har Finsk Kvinnoförening arbeidet i rigtig retning11 ; efter
mange udtalelser besvaredes det med et enstemmigt ja, og en reso
lution vedtoges om, at föreningen burde arbeide for;
a) Istandbringelse af landdagspetitioner til fremme for föreningens
b) Kvinders ansættelse til kommunale hverv først og fremst som
c) Foredrag og literatur i herhen hørende spørsmaal.
formaal.
fattigværger.
Finsk Kvinnoförening
Nylænde, iste marts 1392.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
