- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 6. aarg. 1892 /
64

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - For skole og hjem - Bryn Mawr School (brev fra F. S.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

64
er der en hel del folk komne endnu sydligere fra som Virginia og
deromkring. Dette giver naturligvis byen sit præg. Den er saaledes
meget aristokratisk; de gamle famiiier er det, som nyder mest anseelse.
Her forekommermig at være temmelig stor klasseforskjel; det er afvigtighed
at høre til „society people“, og her er adskillig konventionalitet. Det kan
for en del have sine forklarlige grunde, da her jo er kommet svært
meget pak over fra Europa, og man har jo ikke lyst at blande sig
med al slags folk heller, her er dog klasseforskjellen altfor udpreget,
forekommer det mig. Men Baltimore har ogsaa sine fordele; her er
ikke denne febrilske jagen og faren afsted, som vel særlig udpreger
f. ex. Nevv-York og Chicago, jeg tror ikke, pengene spiller samme rolle
som i New-York f. ex. Man lever vistnok meget for sin familie og
har det meget selskabeligt. Folk er venlige og imødekommende, naar
man møder dem i det daglige liv.
Her kan ikke siges at være mange seværdigheder i Baltimore. For
den nyankomne skandinav vil jo altid det første indtryk være slaaende
ved forskjellen mellem hjemme og her. Gaderne er anderledes, husene
anderledes alle disse negere, som her vrimler af, det hele giver et eget
præg. De fleste tjenere her, er negere; amerikanerne siger med stolt
hed om sin egen nation, at ingen af dem vil være tjenere.
Nu, naar det hele ikke mere har nyhedens interesse, synes der
ikke at være meget at se. Jeg vil dog nævne det vigtigste. Det er
først og fremst “ John Hopkiris Hospital som nok skal være et af
de bedste om ikke det bedst indrettede i verden — ikke det største.
Jeg har naturligvis været derborte og beset det fra øverst til nederst;
min ven dr. Hurd, som er godt kjendt derborte, viste mig og to andre
damer omkring. Jeg vilde vist give en altfor daarlig og ufuldstændig
beskrivelse af det, er jeg bange for, saa det er ikke værdt, jeg for
søger. Men skulde De have særlig interesse af det, kan De underrette
mig, saa skal jeg se, hvad jeg kan gjøre. Det var i høi grad interes
sant at se, hvor godt alt var indrettet; mest iøienfaldende var den
udprægede renlighed og den udmærkede ventilation. Forat De kan have
en liden idé om hospitalets størrelse, kan bare nævnes, hvad maskinisten
fortalte os, at opvarmningsrørene havde en længde af 50 engelske mil
med 6 tommers gjennemsnit; opvarmningen sker ved varmt vand. Der
er naturligvis mange bygninger, men alle forbundne med lukkede korri
dorer i Iste etage og aabne gange i 2den. Paa hospitalet bor ca. 20
doktorer. Der er et prægtigt „dispensary“ forbundet med det, hvor
fattige kommer og faar lægeraad og medicin, for den sidste betaler de
10 cents. Her findes forresten flere „dispensaries“ i Baltimore, og i
denne maaned skal just min ven, dr. Hurd og en anden kvindelig læge
aabne ét for kvinder i et af byens fattigstrøg.
Nylænde, iste marts 1892.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:39:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1892/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free