Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - For skole og hjem - Lurve og Larve (H.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa godt og varmt inde mellem alle sauerne! Men saa krøb de tæt
ind til hinanden, for de var saa gode venner, og det var ikke værdt
at tænke paa det gode drikke, som budeien hjemmc gav dem hver
kvæld, for frihed og fjeldliv er bedre end alt, tænkte Lurve og Larve.
Men saa kom jagttiden og med den de mange jægere fra byen,
som skjød og dundret og huserte oppe paa de stille fjeldvidder, hvor
der før var saa fredeligt. Lurve og Larve for forskrækket op og rømte
forfærdet og fortumlet bort til rent fremmede trakter. Ingen saa dem
mere, og vi havde rent opgivet dem. Men saa kom det en dag bud
fra en gaard, et par mil op i bygden, at nu stod præstegaardskalvene
paa fjøset der. Hvordan det var gaaet til? Jo en dag var de, skræmt
af al skydningen, kommet ned i „kujelen“ (koveien) til fjøset. Alle
skjønte, at disse rædde, halv forstyrrede kalvene var vore, og saa blev
de omringet og jaget ind i fjøset. Om de gik stille paa baas? Aa
nei! De rendte bent paa væggen og bar sig værre end værst, indtil
de endelig udmattet og ulykkelige lod sig binde. Men hvordan skulde
vi saa faa dem hjem? Jo gutten stelte til en umaadelig stor kasse,
rigtig et lidet hus og med rum mellem bordene, saa de skulde faa se
ud og puste godt. Og saa kjørtes de hjem, som to prinsesser og blev
begloet og beglanet af alle. Hjemme paa præstegaarden hylte barna:
„Nu kommer Lurve og Larve!“ Og alle mand stod opstillet for at
modtage dem, baade gaardens folk og venner fra nabogaardene. Kal
vene var blet store og lange, men temmelig magre efter sit vilde som
merliv. Vi turde naturligvis ikke slippe dem mere ud den høst, og
saa stod de da stille paa baasen og drømte om sit glade friluftsliv paa
fjeldet. Larve blev slagtet om høsten stakkar; men Lurve staar den
dag idag som adstadig ko paa præstegaardsfjøset og har havt flere
kalver. Engang holdt vi paa at kalde op „tante Larve“, men da
troede vi budeien havde sunket i jorden af förargelse: „Jeg mener
dere er paa styr! Har dere ikke faat nok af det lurvepakket endda?“
Saa opgav vi det da, men jeg er ikke sikker paa, at vi ikke engang
siden vover paa at kalde en kalv Larve igjen!
Nylænde, iste marts 1892.
//.
69
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
