Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Vore bondekoner (H.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
store hele taget er „kjærringa paa gaarden" noget, der staar ligesaa
stor respekt af som manden paa gaarden. Hendes forhold til manden
er’ da ogsaa meget mere ligestillet og jevnbyrdigt end forholdet melle m
ægtefolk i embedsklasserne, ialfald slig som dette er hos den ældre
slægt. Hvoraf kommer nu dette? Den første og vigtigste grund hertil
er, mener jeg, at mand og kone har siddet paa skolebænken sammen,
de har lært det samme. Undervisningen slUttede for dem begge ved
konfirmationen, og hun var ofte fiinkere end han. Det blir altsaa ikke
denne gabende kløft, som forskjellen i kundskaber gir. Børnene faar
ikke vide mere, naar de ber far om hjselp, end naar de ber mor, og
dette gir hende en sikkerhed, ligesom det aldrig gir manden nogen
anledning til at være overlegen mod hende for hendes mangel paa
kundskaber, naar han selv ikke kan mere.
72
For det andet har en bondekone mere at raade over end en
embedsfrue, og denne følelse gir hende selvstændighed. Hun behøver
ikke idelig og altid at gaa til sin mand og be om alt muligt, dette som
vi ved plager saa mange hustruer i de høiere stillede klasser, og lar
dem ofte saa saart føle sin afhængighed. Bondekonen har det, som
andre koner først maå ha penge til, hun har madforsyning paa sit
stabur af gaardens produkter, hun har uld paa sine sauer og af denne
virker hun det væsentligste, som trænges til klær for dem alle. Engang
imellem maa jo hun ogsaa ha kontanter, og da gjælder det at faa’n
Ola blid, for pengene hører under hans departement! Og nu lirker og
lurer hun i lange tider. Det gjælder kanske lidt „kjøpety“ til klær til
barna, det kunde nu være morsomt at faa dem til at se ud som
„præstegardsbona“, eller hun faar lyst paa gardiner og bordteppe i
stuen, det var nu gjildt at ha lidt sligt ogsaa! Og hun lirker og lurer
til hun faar sine ønsker opfyldte. Jeg tilstaar, at jeg finder denne
lirkemaner at være det mindst tiltalende ved hende; jeg tror, jeg vilde
like bedre, om hun tok et lite tak med’n Ola imellem, det vilde har
monere mere med hendes karakter forresten. For den kjære husfreds
skyld er dog hendes egen fremgangsmaade unegtelig heldigere! Men
der er mere i hendes karakter, som er i slægt med denne hendes lyst
til at gaa omveie. Man maa kjende hende meget godt forat faa tag
paa hendes egentlige karakter, deraf vel denne mangel paa forstaaelse
af hende hos bydamer, der kun flygtig kommer i berørelse med hende.
Der er i hendes væsen, og da især ligeoverfor byfolk, noget umaadelig
forsigtigt, en svævende og jattende maade at udtale sig paa, som vir
ker næsten irriterende, og som gir indtryk af, at hun intet mener, mens
hun nok har sin mening vel og vakkert opgjort, bare saa inderlig vel
gjemt under sin velopdragne og kjedelige forsigtighed. I det hele taget
synes det, hvad bønderne kalder „velopdragen“ at være det høieste i
hendes øine, hvorfor da ogsaa bydamerne med sin ligefremme gaaenpaa
Nylænde, 15de marts 189^-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
