Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Vore bondekoner (H.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et slags forestilling om, at hun skal opdrage dem ogsaa, men denne
opdragelse bestaar i at skjænde rigtig dygtig for alle mulige ting og
lære dem visse regler for velopdragenhed, naar de er ude blandt frem
mede. Mest skjænd faar de, naar de støier; snille barn maa endelig
være rolige og voksne i sit væsen, derfor alle disse gammelkloge børn
hos bønderne.
74
At være livlig og støiende, det er at være, hvad de kalder
„otugten“.
Noget fortroligt forhold mellem mor og barn har jeg da heller
neppe seet; jaget af al den evindelige skjænding, driver de heller om
paa egen haand og hører og lærer saa meget i alle slags selskab, som
forgifter det rene, barntige sind. Og imens er mor optaget af sit, lar
børnene skjøtte sig seiv, og synes at være meget mere omsorgsfuld
for sine kalver, lam og griseunger end for sine egne smaa.
Et andet træk hos hende, som sikkerlig har irriteret mangen
embedsfrue i hendes bygd, er hendes seige foragt for alt arbeide, som
byfolk udfører. Det hjælper ikke, hvad en flink frue præsterer af för
nuftigt stel i sit hus, af søm, som hun seiv i regelen er meget klodset i,
af undervisning for og tilsyn med sine børn — det hjælper altsammen
intet, saalænge hun ikke farer omkring mellem udhusene hele dagen og
trusser paa tunge bøtter og kar! Og det hjælper aldeles ikke at
arbeide til kl. 10 —11 om kvælden, naar hun ikke staar op kl. 5—6,
uagtet det jo ikke er længer fra kl. 5 om morgenen og til 8 om kvæl
den, end fra 8 morgen til 11 aften!
Og alt arbeide inde i en pen, varm stue maa absolut være bare
pusleri og leg. Forfatterinden Margrethe har i sin bog „Embedsmand
og bonde“ gjort mange træffende bemærkninger om den foragt bonde
konen nærer for alt, seiv det flittigste arbeide, inde i stuen, mens hun
dog seiv ikke er saa ræd for at søle bort saa mangen stund „siddende
paa kjøkkenbænken og snurrende stabbursnøglen rundt paa fingeren, mens
hun drøfter bygdesladder". — Jeg kan aldeles ikke finde, at bonde
konerne arbeider saa meget mere end de flittige embedsfruer, som er
vant til at arbeide, om end de førstes arbeide naturligvis er meget
tungere og grovere; og de staar ofte tilbage for fruerne i at benytte
tiden godt og i at arbeide planmæssigt. Jeg finder saaledes ikke bonde
konernes foragt at være paa sit rette sted, ligesaalidt som jeg finder,
at de bydamer har ret, der i en fart har en overlegen dom færdig
om bondekonerne.
Det har været min mening i denne lille skildring at fremhæve det
selvstændige og uafhængige hos bondekonerne. Jeg mener altsaa, at
dette har sin grund i hendes med manden lige opdragelse og lige
kundskaber; men alt i alt har de jo begge havt meget liden opdragelse
og lært saare lidet.
Nylænde, 15de marts 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
