Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Hedda Gabler og Jørgen Tesman (C. S.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Ibsens sidste drama har fremkaldt en diskussion, saavel privat som
i pressen, som faa af de i det senere udkomne skuespil, og det kunde
derfor kanske være aldeles överflödigt at fortsætte diskussionen, men
Hedda Gabler er et indlæg i kvindesagsbevægelsen, et indlæg saa
alvorligt og belærende, at kvindesagsvennerne ikke alene har ret, men
ogsaa pligt til at benytte det bedst mulig.
Det er ogsaa en eiendommelighed ved den om Hedda Gabler førte
diskussion, som fortjener at bemærkes og imødegaaes.
Det som man først vil have lagt mærke til i kritiken over nævnte
skuespil er dens cnstemmige dom; Hedda Gabler er umulig.
Uenig om alt og alle forresten, mødes man dog i dom over
denne søster.
lalfald har ikke jeg til dato været saa heldig at se eller høre hende
frifunden af en eneste en.
Thea Elvsted er kritiken hurtigere færdig med; hun faar kort og
godt karakteren: dum.
Men saa er hun ogsaa saa meget vanskeligere at forstaa, som
hendes „retning“ er aandelig, og det aandelige egner sig ligesom min
dre for kritik; det er saa faa, som for tiden har brug for „gjenfødelsen“,
at den ofres mindre paaskjønnelse, end den fortjener.
Fremdeles synes kritiken at være enig om, at behandlingen af dra
maets mandlige personer er den mindre vedkommende, og dog tør
herrerne Tesman, Brack og Løvborg være ligesaa „veltrufne“ som
begge fruerne.
Det er nævnt som en forbrydelse af Hedda Gabler, at hun ægtede
Jørgen Tesman, og at hun skjød sig; jeg er enig i, at dette kan
være forbrydelse, men da er det Tesman, som i begge tilfælder er
forbryderen.
Thi Hedda Gabler var, som generalens datter, opdraget til at
herske og befale, vant til at blive adlydt og se sig beundret og til
bedt; men særlig var hun indprentet, at alt maatte være korrekt natur
ligvis — ingen bemærkninger, intet usædvanligt, ingen skandale. Paa
samme tid havde hun en medfødt eller tillært trang til at være fri.
Hedda Gabler og Jørgen Tesman.
Nylænde, 15de marts 1892,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
