- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 6. aarg. 1892 /
117

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Kvinderne og socialisterne (Oliva Åstrand)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Socialismen og dens forkyndere hører i ethvert fald ikke hjemme
i smaa uudviklede forholde, s. f. eks. vore norske. Et bondefolk med
udpræget hjemfølelse og fædrelandskjærlighed er ikke modtageligt for
en Karl Marxs videnskabelige doktriner eller socialisternes religions
fiendtlige samfundsformer.
I min gjerning som lærerinde paa landet har jeg erfaret, at saa
vanskeligt det end var at vække jenterne til nogen selvfølelse eller trang
til selvudvikling, umuligt var det dog ikke, hvorimod socialistiske
agitationer blandt landsfolket her paa Vestlandet vilde være spildt
arbeide eller, hvad der er værre, det vilde kunne have en skadelig ind
flydelse paa unggutterne, som vilde faa afsmag for det sunde omend
tunge landsarbeide og strømme til byerne i endnu større skarer end
nu for at høre til „de klassebevidste arbeidere." Jenterne, som de er her
i sine simple klædelige nationaldragter, vilde da ikke mere være efter
deres smag, og da jenten kun altfor gjerne retter sig efter guttens smag,
vilde hun nu gjøre, hvad hun kunde, for at blive den „klassebevidste
arbeider" en ham værdig „dame“.
Hvor langt var vel et saadant par forud for den naturlige og ikke
„klassebevidste“ gut og jente, der om søndagen i sin bedste puds
mødtes ved kirken, det hellige sted. Religionen er dog, trods alle
tidens spottende angreb, den eneste sikre grundvold, hvorpaa vort
folks lykke kan grundes. Sand og sund kristentro trænger vort alvor
lige, haardføre folk, ikke fremmede systemer, hvor meget disse end
kan slaa an i de store lande og forholde, der er os fjerne og
uvedkommende.
Men hermed være det ikke sagt, at den norske kvinde skal staa
som en passiv tilskuer til tidens store bevægelser og kampe og lade
prest og kirkefolk tænke og raade for sig. Arbeide maa hun, arbeide
først paa sig seiv at vinde intelligents, kundskaber, legems- og sjæls
sundhed, saameget hun kan, og har man trang til det for sin egen del,
saa vil man hjælpe andre kvinder saalangt man evner — ikke bare
ved at give dem en liden haandsrækning, en almisse eller et godtraad,
men ved at forsøge paa at vække dem, lære dem at forstaa, at kun
den kvinde, som handler „i frihed og under ansvar", kun hun er et
helt og fuldt menneske.
De dannede kvinder studerer og diskuterer vore store digteres
kvindetyper, udtaler sin glæde og taknemmelighed for de vægtige ind
læg, som Ibsen, Bjørnson og Jonas Lie giver i vor livssag: kvindesagen,
og derved føler de sig styrkede og ansporede i sin kamp for selv
stændighed og frihed.
Arbeidskvinden staar udenfor dette aands- og tankeliv. Hun smi
ler medlidende til disse høie talemaader om frihed for kvinden. Fra
barn af har hun lært, at „frihed<!, det vil sige befrielse for tjenergjer-
Nylænde, iste mai 1892. 117

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:39:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1892/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free