Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - For skole og hjem - Til »Nylændes« redaktion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Hjemkommen fra en reise faar jeg netop fat i „Nylænde“ nr. 5
og finder der en artikel af H. H. om hensigtsmæssig barnedragt, i
hvilken anledning jeg maa bede om plads for nogle linier, da jeg sid
der inde med adskillig praktisk erfaring, hvad klædedragt angaar. Jeg
er nemlig bosat i et yderst veirhaardt klima, hvor de største fordringer
bliver stillede til klædedragtens hensigtsmæssighed og godhed, og dette
faar være min undskyldning for at jeg blander mig i toiletteanliggender.
Forresten saa angaar dog smaapigernes og de voksne damers klæde
dragt os meget. (Jeg faar straks presentere mig som en ung herre
paa 25). Smaapigerne bliver jo med tiden vore koner, ligesom de
voksne damer er vore forlovede eller vore hustruer. En hensigtsmæs
sig dragt for kvinderne vil vistnok i en ikke noksom skattet grad
bidrage til at give mændene sterke, friske hustruer og saaledes bort
tage mange sorger og gjenvordigheder fra det ægteskabelige liv. Vi
vil ha hustruer, som ikke truer med at gaa af paa midten, naar man
tar i dem, blege, svage „rør“, som passer bedst for spraden og bal
konversation. Den, som maa arbeide strengt og længe for at skaffe
sig et lyst, lunt hjem, han vil ha en hustru, som er frisk i sind og
skind (undskyld udtrykket, jeg har været længe borte fra dameselskab)
og som er saa kundskabsrig, at hun kan dele hans tanker og
interesser ogsaa udenfor det engere huslivs omraade, kort sagt en prak
tisk dannet hustru, der er skikket til at optage livets ikke altid lette
kamp med et freidigt sind. Men nu befinder jeg mig paa afveie, mær
ker jeg, hvilket dog kvindesagsvennerne vistnok undskylder mig. Alt
saa til dragfen. Med H. H. er jeg fuldt ud enig i hovedsagen.
Jeg vil kun bemærke, at jeg anser det for bedst at have en tynd
underklædning af hel uld; noget i lighed med mændenes „normal“-
undertøi eller ogsaa strikkede sager. Herudenpaa bærer man et par
benklæder (og eventuelt et linned) af et tæt dog ikke for tykt og tungt
tøi, der har den opgave at holde vinden ude, medens de inderste uld
klæer er de egentlig varmende. Uld alene egner sig ikke, da vinden
For skole og hjem
Til „NyIændes“ redaktion.
Nylænde, 15de mai 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
