Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Mindesmærker over kvinder (red.) - Lydia Ernestine Becker (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
ved hendes heltemod. Italien har hædret sine lærde kvinder ved at
reise statuer af dets kvindelige professorer ved universitetet i Bologna,
og for omtrent tre aar siden efter et tidsrum af mere end 400 aar er
en byste af Vittoria Colonna blevet stillet blandt mindesmærkerne
over berømte Italienere paa Monte Pincio i Rom, medens Neapel om
trent paa samme tid betalte en lignende tribut til Eleonora da Fon
cesca’s minde, en patriot fra sidste aarhundrede.
Engelsktalende lande har hidtil forbeholdt sine faa mindesmærker
over kvinder til dem, der har ofret sit liv til at lindre lidelser. Monu
mentet over Mary Carpenter er opreist at taknemmelige medborgere i
Bristol katedral, uanseet forskjel i troesbekjendelse.
Paa de britiske øer er Walsall det eneste sted, som har en offent
lig statue af en kvinde, som ikke var suveræn, det er statuen af
„Sister Dora“, og to aar før denne blev reist, reiste New-Orleans bor
gere en statue til minde om en fattig irsk kvinde, Margaret Haughrey,
kjendt og elsket over hele byen under navnet Margaret.
Til erindring om hende, som var kjendt iblandt os som en sand
og ægte kvindernes ven; Lydia Ernestine Becker, bør det næste min
desmærke i vort land reises. De, som har stillet sig i spidsen for
dette foretagende, har ogsaa allerede valgt formen for monumentet:
en statuelte i en nische af kulørt marmor.
Hun stod som kvindesagens stærkeste støtte gjennem en række af
vanskelige aar ög førte den gjennem dens stadium af almindelig lätter-
Hggjørelse og haan til det stadium af almindelig erkjendt respekt for
dens iboende retfærdighed, som den nu er naaet til i England.
Retfærdighed var ogsaa hendes dominerende egenskab, den præ
gede alle hendes handlinger, og at hiin blev leder for kvindestemmerets
sagen, skyldtes saaledes ingen tilfældig omstændighed, men forholdene
kom hende tilhjælp, saa hun kunde ofre denne sag sine kraftigste aar.
»Margaret, de forældreløses ven“.
*) Efter tidsskrifter og mundtlige beretninger.
Født i Manchester den 26de februar 1527.
Død i Genua den 18de juli 18po.
Lydia Ernestine Beeker*).
Nylænde, isté juni 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
