Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Forhandlinger i stortinget om de kvindelige telegrafisters lønninger (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af departementschefen sagt, at ellers i statens tjeneste har de ikke saa
meget. Men de har det dog forsaavidt lidt bedre som de langtfra har
den arbeidstid; extraskriverne f. ex. har ikke den arbeidstid, ikke det
ansvar, ikke det anstrængende arbeide, som kræves af telegrafistinderne.
Jeg har hørt en stor sum nævne, der skulde blive kr. 70,000 stigning i
budgettet. Jeg skal gjøre opmærksom paa, hvad jeg bemærkede, sidst
denne sag var under behandling, at der for telegrafistindernes vedkom
mende ikke vilde blive tale om en storre forogelse end kr. 10,000
12,000, og hvis man medtager samtlige tillæg til fisketelegrafister, bud
og andre funktionärer, saa vil forskjellen mellem komiteens indstilling
og departementets forslag ikke beløbe sig til mere end kr. 20,000
omkring det; mere bliver det ikke. Jeg tror, at komiteen har gaaet
frem med megen forsigtighed, og det er netop af hensyn til de smaa
og daarligt stillede i samfundet, at komiteen har fundet at burde gaa
saa vidt, som den har gjort. Det förekommer mig, at repræsentanten
fra Bratsberg for en del handier mod sit eget princip; det er netop de
smaa og de, der har det trängt, .vi vi! hjælpe.
Birch-Reichenwald: —— Med hensyn til det andet dissens
punkt, telegrafistindernes aflonning, er det ganske vist, som minoriteten
har gjort opmærksom paa, at telegrafdirektøren ifjor sagde, at han
mente, at den foreslaaede lønning kunde være passende. Derimod
siger telegrafdirektøren iaar, at han flnder det nok saa rimeligt, at man
burde gaa op med begyndelsesgagen, og det tør hænde, at der er
flere grunde iaar end ifjor til at løfte lønningerne for dametelegrafister
noget op. Der er i den sidste tid kommet en bevægelse og navn
lig er der siden folkeskoleloven kommet en bevægelse for at lægge
noget paa den lavere kvindelige aflønning, og jeg skal gjøre opmærk
som paa, at ved de af komiteen foreslaaede satser, som er kr. 100
høiere end departementets det er det hele vil dametelegrafisterne
komme paa samme lønning som den, der senere, end hvad der pas
serede ifjor, saavidt jeg ved, er blevet den gjældende løn for folke
skolens lærerinder i Kristiania og Bergen, der er lige nemlig kr.
1000—kr. 1400. Det er, saavidt jeg ved, vedtaget i begge byer siden
ifjor, saa det er et fingerpeg om, at ogsaa staten bør lønne nogenlunde
ligt med det, og det vil jeg til en vis grad anføre ligeoverfor hr. stats
raaden, naar han sagde, at der vist ikke var nogen. nødvendighed for
at lægge paa lønningerne. Nei, det er visselig saa, at der har vist
sig at være ansøgere nok, og muligens vil det ogsaa for fremtiden
blive tilfældet; men jeg vil dog sige, at det kommer mest an paa, om
man flnder, at lønnen er rimelig og passende, som den er, eller om
man flnder, at den burde være høiere; thi i saa fald bør ikke staten
benytte sig af, at der har været ansøgere nok. Man bør vistnok ikke
gaa altfor høit, men netop fordi der er og har været en bevægelse i
Nylænde, iste juni 1892. 145
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
