Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Forhandlinger i stortinget om de kvindelige telegrafisters lønninger (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bestyrer faa en løn af kr. 1800 og kunne stige til i det hele kr. 3000,
det vil sige, hvis disse bestyrere er mænd; men hvis de er kvinder,
4aar de begynde med kr. 1400 istedetfor kr. 1800 og de faar ikke lov
til at komme høiere op end til kr. 1700. Som assistenter vil mændene
begynde med kr. 1000 og naa op til en løn af kr. 1800, kvinderne
derimod vil som assistenter have at begynde med kr. 900, og de naar
ikke længere op med sine alderstillæg end til kr. 1400. Det er det,
som jeg finder ikke er i sin orden, og derfor maa jeg beklage, at man
ikke er kommen længere end til, at man her maa gaa en saadan mid
delvei som den, komiteen har foreslaaet. Jeg finder nemlig, at naar
der til et arbeide udfordres de samme egenskaber, den samme fordan
nelse, og naar de, som udfører det. gjør det paa samme tilfredsstillende
maade, da er det uretfærdigt at lønne det samme arbeide paa ulige
maade ved at gjøre persons anseelse; thi det er det, som er gjort her.
Man siger rigtignok, at kvinden har færre fornødenheder end manden.
Jeg tror imidlertid ikke paa det; jeg tror, disse fornødenheder er i
grunden de samme. De behøver omtrent den samme ernæring, og de
behøver det samme til hus, lys og brænde; men hendes fordringer er
vistnok mindre, og det er selvfølgelig paa grund af, at vort samfund
har udviklet sig i den retning, at manden altid har havt lov til at have
større fordringer end kvinden. Det, som nu gjør, at man kan sætte
•en anden løn for kvinden end for manden, er selvfølgelig det, at der
har været saa faa arbeidsfelter for kvinderne, at saasnart der er bleven
aabnet nye arbeidsfelter for dem, har de strømmet ind en masse, saa
at konfluxen, som statsraaden sagde, vistnok vil være stor nok, selv
om lønningerne sættes lavt; men spørgsmaalet er, om staten, naar den
virkelig optager alle borgere og borgerinder til det samme arbeide, har
lov til at benytte sig af dette. Det er det, jeg vil sætte et spørgsmaals
tegn ved. Her er talt om budgetmæssige hensyn, og der er dem, som
netop af budgetmæssige hensyn ikke har turdet være med længere, end
man nu er gaaet. Jeg tror dog det, at man i dette tilfælde væsentlig
skulde tage retfærdighedshensyn og hensyn til, at arbeidet udføres af
kræfter, som formaar at udføre det, seiv om man skulde resikere, at
der blev flere kvinder end mænd, fordi konfluxen vilde blive større af
kvinder end af mænd. Jeg skulde derfor være mest tilbøielig til at
foreslaa, at man skulde have begyndt med en lavere begyndelsesgage
og forresten lade lønningerne være lige for mænd og kvinder en del
aar frem igjennem, saa længe som man kunde forudsætte, at tele
grafisterne var ugifte. Naar jeg nu ikke fremsætter saadant forslag og
heller ikke i komiteen har dissenteret saa. langt, saa er det, fordi jeg
indser, at det ikke vilde have været nogen mon i det, det vilde maaske
før have skadet sagen end fremmet den; men jeg har dog troet det
rigtigt at benytte anledningen her til at udtale, hvad jeg mener er det
Nyleefide, iste juni 1892. 147
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
