Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Forhandlinger i stortinget om de kvindelige telegrafisters lønninger (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
principiell rigtige med hensyn til dette forhold. Mænd og kvinder bør
om de samme poster, som de kan udfylde til samme tilfredshed, kon
kurrere ved hjælp af sin dygtighed, sine vidnesbyrd og sine karakterer.
Det er noksaa betegnende for forholdene i det hele jeg vil nævne
det, før jeg slutter at kvinderne selv endda ikke er kommet saa
langt, at de har formaaet at stille krav om ligeberettigelse paa dette
punkt. Medens telegrafisterne har indsendt et andragende, bygget saa
ledes som komiteens indstilling nu er, saa har telegrafistinderne ikke
vovet at løfte sine øine saa høit, men de har bygget et eget andra
gende paa lavere satser. Det er betegnende, mener jeg, tor, hvorledes
forholdene er i vort samfund med hensyn til dette spørgsmaal, og jeg
vil ønske, at det maatte blive bedre; thi tør kravet stilles af vedkom
mende seiv om ligeberettigelse, før vil der vist ikke blive tale om, at
man indrømmer dem det. Jeg slutter mig forresten til komiteens forslag.
Kokt: Angaaende det principielt rigtige forhold, det nernlig, at
ligt arbeide skal have lig løn, er der nu af den sidste ærede taler
udtalt saa meget, at jeg ikke skal gjentage det. Det princip er jo
noget, som nogen hver formentlig har været fremme i i den senere
tid, naar der har været tale om lønningsregulativ for folkeskolelærere
og lærerinder. I den kommune, hvor jeg hører hjemme, blev der ialfald
under behandlingen af et saadant regulativ fremsat forslag om, at lærer
inderne skulde have den samme løn som lærerne, fordi det gjælder
det samme arbeide, og der krævedes af dem den samme fordannelse.
Naar jeg ved den leilighed ikke kunde være med paa dette, saa var
det begrundet i, at jeg fandt, at det kvindelige arbeide udbydes for en
mindre løn end det mandlige, og derfor kunde jeg ikke drage hele
konsekventsen af det, som jeg i og for sig seiv anser for det principielt
rigtige. Akkurat den samme stilling maa jeg indtage her i dette
spørgsmaal. Jeg kan ikke være med paa, saaledes som det antyd
ningsvis er fremstillet i komiteens indstilling, at disse funktionærer,
kvinder og mænd, skulde stilles helt lige. Derimod maa jeg slutte mig
til komiteens indstilling, forsaavidt som den i nogen grad forbedrer
det kvindelige personales lønninger. Der er nernlig mangt og meget,
som drager i den retning, forekommer det mig. Det meste er imid-
Inrtid omhandlet saa udførligt af tidligere talere, at jeg skal ikke nær
mere dvæle derved. Jeg vil kun fremhæve et enkelt punkt, det nernlig,
at de mandlige telegrafister har en lettere adgang til extrafortjeneste
under telegrafbetjeningen end de kvindelige, som ikke har adgang til
at faa extrafortjeneste ved f. ex. natarbeide. Saa ønskede jeg ogsaa
at pointere den sammenlignirjg, som er slaaet paa fra flere kanter,
mellem telegrafistinderne og lærerinderne ved folkeskolen. I saa hen
seende vil jeg paapege, at den almindelige begyndelsesløn for lærer
inder ved folkeskolen vistnok ikke er kr. 1000, men i regelen vel
Nylænde, iste juni 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
