Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - For skole og hjem - Suk hjerte, brist ikke (Sc....)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
At denne adgang kanske alene benyttes af „et af tusen ægtepar"
er efter min förmening et sørgeligt bevis paa kvinders uforstand eller
ligegyldighed ligeoverfor mange af livets praktiske spørsmaal; thi om
der end ikke ofte hertillands forekommer store formuer, saa vil det dog
visselig meget hyppigt være tilfældet, at hustruen bringer noget mere
end et tarveligt udstyr med sig i ægteskabet, og dette — ja, seiv om
det ikke er mere end udstyret — vil det kunne bli af stor interesse
for hende som for hendes børn og manden med for den sags skyld
at holde udenfor mandens eller hans kreditorers rækkevidde. Hvor
mange familjer vil ikke derved kunne reddes fra økonomisk ruin eller
ligefrem nød!
Hvad nu de kvinder angaar, som intet eier, i hvert fald intet uden
for sit udstyr, og til dem hører jo fru Lotte, saa skal jeg villig ind
rømme, at det ikke nytter stort at henvise dem til oprettelse af særeje.
Men hermed har jeg aldeles ikke sagt, at manden har hals og haand
over hende, saa at hun altid ligeoverfor ham maa optræde som ,,-tig
gerkjærring". Tvertom.
Ved ægteskabs indgaaelse stiftes, hvor intet andet udtrykkelig
aftales ved ægtepagt, hos os fælleseie. Dette forhold er almindeligvis
gjenstand for den store misforstaaelse, at det er manden, som, uanseet
hvem der har indbragt formuen, eier hele stasen. Det forholder sig
imidlertid aldeles ikke saa; han eier hverken mere eller mindre deri
end hustruen, hvilket maaske klarest viser sig i tilfælde af skilsmisse
eller dødsfald, da boet blir at dele med en halvpart til hver af ægte
fællerne eller deres arvinger.
Denne eiendomsret til det halve bo er ikke en ret, som først op
staar ved begivenheder som de ovenfor nævnte, men den opstaar i og
med ægteskabets indgaaelse. At dette ikke træder tydeligere frem under
dets bestaaen, kommer fornemlig deraf, at bestyrelsen af og dispositions
retten over fællesboets midler er tillagt manden alene, dog med enkelte
ikke uvæsentlige indskrænkninger. Denne bestemmelse finder sin natur
lige grund og forklaring deri, at det under vore nuværende forhold
sædvanligvis vil være manden, der erhverver det til familjens under
hold fornødne, og til fremme af denne sin virksomhed er det da
baade det naturligste og mest praktiske, at han kan handle uden be
standig at behøve fuldmagt eller udtrykkeligt samtykke fra hustruen.
Heraf følger imidlertid ingenlunde, at hustruen aldeles ingen dis
positionsret har over boet, eller at manden endog ligefrem skulde kunne
nægte hende, hvad hun med rimelighed behøver til sig seiv eller den
fælles husholdning; dette vilde stride saavel mod sagens natur som
mod de ved ægteskabets indgaaelse gjensidig stiftede rettigheder og
forpligtelser.
Nylænde, iste juni 1892. 151
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
