Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - For skole og hjem - Suk hjerte, brist ikke (Sc....)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Af ægteskabets væsen flyder den moralske forpligtelse for enhver
af ægtefællerne at bidrage efter evne til opnaaelse af den størst mulige
fælles lykke og tilfredshed, hvortil selvfølgelig ogsaa hører en saavidt
mulig saadan ordning af det pekuniære, at det ikke giver anledning til
stadige ubehageligheder for den ene eller endog begge parter. Hvor
det derfor er manden, som er den erhvervende, har han forpligtelse til
at forsyne hustruen med det nødvendige til hende seiv og husholdnin
gen i den udstrækning, som hans økonomiske og sociale stilling til
siger, en forpligtelse, der ganske vist væsentlig er af moralsk, men ved
siden heraf ogsaa af juridisk natur. Dette følger for det første deraf,
at formuesforholdet er fælleseie, at altsaa formuen ligesaameget tilhører
hustruen som manden, dernæst af den gjensidige underholdningspligt
og endelig af lovens bestemmelse om, at de forpligtelser, hustruen ind
gaar til fælles nytte eller fornødenhed, kan kræves fyldestgjorte af fæl
lesboet, hvorved der altsaa sikres ogsaa hende en ikke ubetydelig dis
positionsret over dette, som manden ikke kan berøve hende.
Jeg mener derfor, at det væsentligst beror paa ubekjendtskab til
lo\ ens udtiykkelige ord og stiltiende forudsætninger, naar hustruen i
vore dage beklager sig over mandens retlige herredømme i pekuniær
henseende, seiv iet ægteskab med fælleseie. Hun er seiv medeier i
boet fer en halvpart, og det er ingen gunst eller naade, hun udbeder
sig af manden, naar hun anmoder ham om, hvad hun trænger; det er
sin ret, hun kræver, det er sin forpligtelse, han opfylder ved at imøde
komme hendes -ønske. Men saalænge manden regelmæssig er den
erhvervende, saalænge er det ogsaa naturligt, at han har den største
dispositionsret over fællesboets midler; hustruens dispositionsret over,
hvad hun maatte erhverve ved selvstændig virksomhed, er endog mere
udstrakt, idet hun er eneberettiget til at raade derover.
Den tid er saavel i denne som i de fleste andre henseender for
længst forbi, da manden var sin hustrus „herre“ i Søren Kirkegaard’sk
forstand. At udtrykket endnu forekommer i vielsesritualet og andre
geistlige udtryksmaader behøver hverken at forundre eller forurolige
nogen; det hænger sammen med vor teologis hele væsen som en
engang for alle given og for udvikling eller forandringer uimod
tagelig lære.
At forholdet ægtefællerne imellem her som paa andre felter faktisk
kan arte sig i hustruens disfavør, det har ene og alene sin grund i en
feil ved det konkrete ægteskab eller de faktiske forholde, og vilde
neppe kunne forandres ved alverdens lovparagrafer.
Hvad endelig fru Lottes personlige forhold angaar, saa maa jeg
tilstaa at jeg ikke finder dem saa svært medynkvækkende.
For det første befinder hun og hendes Albert sig aabenbart endnu
i hvedebrødsdagene, og da tjener som bekjendt en liden sky paa den
Nylænde, iste juni 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
