Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de juni - Literatur: Arnak af Alvilde Prydz (af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der gaar en grundtone gjennem disse fortællinger, en. grundtone,
som er tabt og til fortvilelse ledes efter i mange mer eller mindre
betydelige forfatteres værker baade her hjemme og ude. Det er kjær
lighed til livet, der her klinger os imøde som en mindende og manende
klokketone. Ikke alene til livsglæde, endnn mindre til livsnydeise. Det
er menneskelivet i sig seiv, forfatteren altid og overalt, i sorg og i
glæde, ser som noget stort og skjønt, som det, der er værdt at leve,
hvor det har bevaret sit inderste væsen, evnen til at elske, til at
glemme sig seiv for andres skyld, seiv om denne evne kun lever som
en. gnist under asken. Hun skildrer med forkjærlighed dem, vi kalder
de oprindelige, de selvstændige, originale naturer, dem, der er naad
„saa langt som til at høre livets samlende store tone", og derfor „ikke
længer blir forstyrret af de smaa mislyd", men hun ser ogsaa forstaa
elsesfuldt paa dem, der „ved naturens elastiske indordningsevne ogsaa
kan finde sig tilro, h.vor livet former sig trangt og smaat". Det er
dette livsmod som gir hendes produktion et høit moralsk værd, ikke
af den moral, som fremgaar som et resumé af fastslaate paragrafer,
men af noget langt mere omfattende og dybtgaaende, de fordringer
nemlig, det normale menneske stiller til sig seiv: Gjør mod andre som
du vil, de skal gjøre mod dig. Med det rene drag af sundhed, vi faar
ved læsningen af disse fortællinger, modtar vi ogsaa et indtryk af
forfatterindens personlighed. Jeg kunde ha lyst til at kalde det et ind
tryk af sand dannelse, saa ubestemt betydning dette udtryk ellers har.
Der er dybtfølt smerte, tungt vemod i hendes betragtning af livets vil
kaar, men ikke spor af den moderne feige pessimisme, der slaar
bedst an i det raa gemyt, hvor egoisme, hovmod og nydelsessyge har
faat lov at brede sig. Lad os derfor bare ikke gjøre stas af den, naar
den træder op med store ord som en overmenneskelig aandstrang.
Til syvende og sidst ved vi nu alle, hvad det er at være menneske.
Den første fortælling, hvis titel samlingen bærer, er den mest
karakteristiske for Alvilde Prydz som forfatterinde. Den har som ind
ledning en naturstemning, Sproget er nu saa gjennemarbeidet i den
malende retning, at en saadan næsten skriver sig seiv. Alligevel mær
ker man denne som noget mer end almindelig tiltalende og paa sin
rette plads i fremstillingen. Forf, har en egen evne til i form af sam
tale at gi vexlende følelser et klart og simpelt udtryk, iiden mindste
Arnak af Alvilde Prydz.
Nylænde, 15de juni 1892.
Literatur.
165
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
