Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Er den moderne industrielle udvikling til gavn for kvinderne (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Er den moderne industrielle udvikling til gavn
for kvinderne?
Den frisindede svenske studenterforening Veniandi har nylig ud
givet et skrift; Industrien och kvinnofrågan, af S. A. André. Under
titel: kvindesagen som socialt spørgsmaal, anmeldes og delvis imøde
gaaes dette skrift i „Kvinden og Samfundet". Vi hidsætter denne
særdeles orienterende og interessante artikel her omtrent i sin helhed;
Det er forfatterens mening at vise, hvor overordentlig industriens
udvikling har virket til at stille mand og kvinde lige. Irnod Fourier,
Mill og Condorcet, kvindesagens mest fremtrædende forkjæmpere i
literaturen, sætter han Arkwright, opfinderen af spindemaskinen,
Cartwright, som har skaffet os maskinvæven, og Howe, hvem vi skyl
der symaskinen; hvad Sverige angaar mener han, at den mand, som
kvinderne mest af alle bør hylde, er Gustaf de Laval, der ved sine
opfindelser har bevirket, at behandlingen af melken er bleven en indu
stri istedetfor et husarbejde.
Forfatteren gaar tilbage til slutningen af det 16de aarhundrede og
viser ved citater bl. a. af Pehr Brahes „Hushållsbok för ungt adelsfolk",
at det i hine tider tilkom kvinderne at spinde og væve baade uldent
og linned til at klæde deres familie i, at sørge for kreaturerne, at lave
malt, brygge, bage og sælde, melke, lave ost og smør, saa hamp og
lin samt føre regnskab, holde mandtalslisterne i orden m. m. At det
ikke var tomme ord, vises ved forskjellige eksempler, ligesom at de
borgerlige kvinder paa ingen maade var mindre, men snarere mere
bebyrdede end de adelige. Senere synes kunsten at stige og dermed
ogsaa arbejdet. Omtrent ved aar 1762 omtaler husholdningsbøgerne saa
ledes omstændelig en mængde forskjellige maader at destillere edikke
paa, ligesom ikke mindre end 40 forskjellige slags brændevin foruden
lysestøbning, sæbekogning, gelélavning, farvning og mange andre ting,
der næsten alle forudsætter en række forberedende arbejder saasom
indsamling af planter og meget andet. De redskaber* man brugte, var
i højeste grad ufuldkomne; man havde f. ex. ingen fyrstikker og var
derfor nødt til enten at „gjemme ild“ fra aften til morgen eller at
„laané ild“ hos naboer og venner eller ogsaa møisommelig arbeide
med staal og flint for at fremkalde nogle faa gnister. Madlavningen
Nylæncle, 15de juli 1892. 185
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
