Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Er den moderne industrielle udvikling til gavn for kvinderne (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
siden af ham ; thi foruden at hun stadig mere kommer paa høide med
ham med hensyn til kundskaber, er der to andre omstændigheder,
som støtter hende i kampen. Hun stiller mindre tordringer til livet
endnu end han, og hun drives med nødvendighed til at gjøre den
mængde arbeidskraft, som industrien har frigjort, frugtbringende i et
nyttigt arbeide.
Da hele denne omvæltning paa saa mange maader kommer kvin
dernes udvikling til gode, maa den ogsaa i længden være fremmende
for forholdet mellem mand og kvinde. Seiv om man indrømmer den
store betydning, som karakter og temperament har for dette forhold,
bliver det dog i det store og hele et spørgsmaal om menneskeværdig
hed, et kulturspørgsmaal, som ikke kan løses tilfredsstillende og varigt
paa noget andet grundlag end lighedens.
Man kunde maaske tro, at denne lighed skulde kunne vindes ad ren
teoretisk vei, blot gjennem undervisning, saa at man kunde slippe for at se
mand og kvinde som konkurrenter paa arbeidsmarkedet. Dette mener dog
ikke forfatteren. Det praktiske liv opdrager paa en anden maade end teorien.
Kun naar man er nødt til at kjæmpe, lærer man at forstaa kampens vanske
lighed, lærer at begribe samarbeidets nytte og at forstaa samfundets
krav til den enkelte og nødvendigheden af at ofre de smaa interesser
for de store. Det er ved at dele mandens arbeide paa kontoret, i
butikken, paa fabrikken, at kvinden skal faa lært alt dette; og denne
lærdom vil gjøre hende til et meget bedre samfundsmedlem og til en
betydelig bedre hustru. Thi naar hun da en gang gifter sig, medfører
hun til hjemmet en rigdom af ideer og erfaringer, der virkelig stiller
hende lige med manden i tanke og stræben og gjør hende til hans
medhjælper og selskaberinde i langt høiere grad, end det ellers vil være
muligt. At hun ogsaa gjennem den forøgede livserfaring bliver bedre
i stand til at forberede sine børn paa den møie og de farer, som hun
ved vil møde dem ved deres indtrædelse i verden, det vil vel neppe
nogen kunne nægte.
I slutningskapitlet viser forfatteren, at den industrielle udvikling,
der saaledes har udjevnet forskjellen i livsvilkaar mellem mænd og
kvinder i overklassen, har virket i samme retning, men kun endnu
stærkere i underklassen. Der er jo nemlig nødvendigheden for, at
kvinderne maa arbeide større, og desuden har indførelsen af maskiner
skabt en mængde beskjæftigelser af lettere art, som derfor lige saa
godt — eller bedre kan gjøres at kvinder som af mænd. Exempelvis
anfører han, at medens de mandlige arbeideres tal ved væverierne i
Sverige i aarene mellem 1865 og 85 er steget med 8 pct., er kvin
dernes voxet med 80 pct.; tal, der tydelig nok viser, at dersom indu
strien har befriet kvinderne for arbeidet i hjemmene, saa har kvinderne
skyndt sig at følge arbeidet ud af hjemmet.
* *
Nylænde, 15de juli 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
