Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Er den moderne industrielle udvikling til gavn for kvinderne (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
industriens udvikling har gjort dette muligt. Men paa samme tid har
den yderligere tilspidset forholdet. Den er et tveegget sværd, der kan
bruges ligesaavel imod som for hende. Den tager vigtige dele af hen
des arbeide fra hende eller fritager hende derfor, hvad man vil kalde
det; men dersom hun ikke kjæmper for at holde sin stilling, reducerer
den hende derved opadtil til den betydningsløshed, der uundgaaelig føl
ger med lediggang, nedadtil til det trællearbeide, som i vort samfund
tilfalder dem, som formaar at opholde livet med det mindst mulige.
Den første konsekvens er t. ex. draget \ den berømte franske
filosof Auguste Comtes samfundslære, hvor han tildeler fremtidens kvin
der den lod at blive underholdte om ikke af andre, saa af staten, for
at de kan faa tid og ro til at udvikle sig som samfundets blomst,
idealitetens bærer i verden. At det vilde være en uhyre feiltagelse,
om man saaledes vilde unddrage alle kvinder fra livets besværligheder,
det er dog øiensynligt. Om man f. ex. vil sammenligne middelalderens
dygtige husfruer og lærde kvindelige literaturkjendere med vor tids
ålders høitstillede damer, vil man se, at den gamle tids strenge hus
arbeide, som hr. Andrée skildrer med saa mørke farver, ikke gav kvin
derne mindre, men derimod langt mere social betydning end nutidens
overfladiske selskabsliv. Endogsaa i forretningslivet kunde disse kvin
der gjøre betydelige indskud. Om den berømte Ebba Brahes datter,
Maria Sofia de la Gardie hører vi saaledes („Märkvärdiga kvinnor" af
Ellen Fries, se „Dagny“ 1891), at hun eiede og seiv styrede en mængde
godser i forskjellige egne af landet, at hun drev grubedrift, var del
tager i flere kompanier som skibsbygningskompaniet og Guineakom
paniet, lod exportere og sælge tømmer i Spanien, anlagde klæde
fabriker, der leverede klæde til den svenske regjering, byggede olie
fabriker, messingværker, geværfabriker og gjorde forsøg paa at indføre
den i Sverige den gang endnu ukjendte porcelænsfabrikation. Vi gad
set den af nutidens kvinder af den store verden, som blot i
tankerne kunde svinge sig op til saa mandige bedrifter.
Den anden side af sagen faar sin belysning fra enhver af de tal
rige undersøgelser af kvindelige arbeideres kaar, som bliver gjort nu
til dags. Af de statistiske oplysninger om kjøbenhavnske syerskers
forhold i „Kvinden og Samfundet" for december 1890 fremgaar det
saaledes, at mange af disse kvinder, trods den ihærdigste flid og en
aldeles ufilbørlig lang arbeidstid, ikke aarlig tjener mere end nogle faa
hundredp krone*’, omtrent saa meget som en dame af selskabet behøver
til en kjole, som hpn maaske bærer et par gange. Og seiv hvor kvin
den er traengt ind paa mandens ojuraade, er ligheden saa som saa,
ikke blot fordi man sædvanlig endnu giver kvinden mindre løn end
manden for det selvsamme arbeide, men endnu mere, fordi der som
pftest tildeles kvindeme d§t mest elementære arbeide indenfor faget,
Nylænde, 15de juli 1892. 191
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
