Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Fra England - I. Den store plet paa Gladstones skjold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
love, som med hensyn til den skade de indebar for mænds og kvin
ders fundamentale moral, stiller alle skilsmisselove langt i skygge. Det
er ligesaa absurd at gjøre Gladstone personlig ansvarlig for autori
sationen af prostitutionen, som at rose ham, fordi Mr, Forster tillod
kvinder at tage sæde i skolekommissioner. Lovene gik dengang igjen
nem, uden at han vidste hvad de bar i sit skjød. Hans ansvar be
gyndte senere, da hine afskyelige forordningers virkelige natur først
gik op tor landets kvinder og vakte dem til protest. Lovene gik igjen
nem i 1869. De blev ikke tilbagekaldt før i 1885. I disse 16 lange
og tunge aar var Gladstone stum.
Det var forgjæves kolleger og venner bønfaldt ham om at tale, at
gjøre noget for at rense sig fra den plet, som disse afskyelige forholds
regler satte paa hans navn. Han hørte paa raadene, men han gjorde
intet tegn til at folge dem. Han overlod til mrs. Butler og mr. Stans
feld og andre utrættelige arbeidere at bære dagens byrde og hede,
uden at give dem et eneste opmuntrende ord. Jeg tilstaar, at naar
jeg ser tilbage paa Gladstones fortid, saa er det dette, som mindst kan
forklares, undskyldes eller udsones. P’or hans opførsel ligeoverfor den
afskyeligste forurettelse, som i dronningens navn og med lovens
autoritet blev udøvet mod de ulykkeligste og hjælpeløseste at Englands
kvinder, er det umuligt at opfinde en bortforklaring eller en und
skyldning. Hvis kvinder havde havt ret til at stemme, vilde han have
været ligesaa klarsynt ligeovertor deres nød, som om de havde været
mænd. Men de havde ikke stemmeret, og han vilde ikke høre
paa dem.
Det er en mærkelig kommentar til hans sidste og mest karrak
teristiske bidrag til diskussionen om kvinders stemmeret, at forfaderen
i 16 aar har forhærdet sit hjerte mod kvinders bøn om retfærdighed
og for befrielse fra forurettelse, som burde have kaldt ham frcm til
energisk, lidenskabelig protest. Gladstone burde netop være’den mand,
der som ved instinkt havde forstaaet afskyeligheden ved det system,
som hans administration paalagde. Han kjendte, som faa af hans
kolleger før eller senere, denne klasse af lidende medmennesker, han
har ydet flere af dem hjælp, ti deres last og deres sørgelige profession
har ikke som individer berøvet dem hans medfølelse. Hvad end dok
torerné siger, saa er der blandt den forurettede klasse seiv, i England
og det øvrige Europa, blot én mening om reguleringssystemets afskye
lighed. Her er de i absolut overensstemmelse med mrs. Butler og
alle de ædle kvinder, som gik løs paa spørgsmaalet fra den anden
side og fyldtes med større og større skræk og modbydelighed, jo mere
det afslørede sig for dem. Alligevel forblev Gladstone, som stod den
hele bevægelse paa nært hold, passiv. 1 de vageste og mest platoniske
udtryk gav han sin sympati tilkjende for de protester, søm fremkom
Nylænde, iste aug. 1892. 201
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
