Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Fra England - II. Om britiske kvinders liberale føderation (ved red.) - Florence Nightingale (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tages af kvinder, som bringer mere overbevisning og mcre samvittig
hed med ind i sit arbeide. Heretter vil ingen have nogen tvil om, at
de engelske frisindede kvinder ogsaa ønker borgerrettighedcr for
sig seiv.
I anledning Sir A. Rollits forslag — at give alle de kvinder, der
havde kommunal stemmeret, den politiske — holdtes der taler af de
liberale ledere, der vilde have gjort toryerne ære, at sige, førend
Disraeli havde opdraget sit parti: Sæt arbeider istedetfor kvinde, og
det var de samme talemaader, hyormed de konservative modsatte sig,
først haandværkernes og saa landarbeidernes frigjørelse. Den bedste
taler i debatten var Mr. Balfour. Underhusets leder udtalte sig med
klarhed og kraft til gunst for kvindestemmeret. De fleste af de libe
rale ledere udtalte sig mod forslaget.
Naar det almindelige valg er over, vil Gladstone blive kaldt
til hendes majest,æt, og det liberale partis ledere, som ikke
vil unde kvinder stemmeret, vil ivrig kjæmpe for den ære
at blive ministre hos den eneste kvinde, som ifølge Gladstones logik
kan deltage i politik uden at tabe i kvindelighed og værdighed. Vi
synes rigtignok, at resikoen ved hendes majestæts arbeide maatte være
større end ved deres, som blot har at votere ved valgene. En dron
ning maa imidlertid taales som en konsekvense af de monarkiske
principer. Men der er ogsaa konsekvenser af det demokratiske prin
cip, og en af disse, vil Mr, Gladstone og hans parti opdage, er kvinde
stemmeret. Uden den er teorien om parlamentarisk regjering sim
pelthen — maaneskin.
Vi har tidligere givet en skildring af Clara Barton’s liv. Florence
Nightingale har som hun stillet sig til i lidende menneskeheds tjeneste,
og hendes navn er maaske kjendt i endnu videre kredse. Vi tron der
for vore læsere kan ønske at faa lidt nøiere besked om hendes liv og
gjerning. Meget righoldige oplysninger kan der forøvrigt ikke skaffes,
da hun ligesom Clara Barton har liden sans for sin egen berømthed
og en vis sky for interviewing af enhver art. Nedenstaaende er ve
sentlig iiddrag af et engelsk fagblad „The Hospital",
Florence Nightingale.
Nylænde, iste aug. 1892. 205
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
